Debat

Stjernestunder

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Nærmest ved en tilfældighed.

Tillykke til folkeskolens lærere, som oplever stjernestunder, fordi de nu i samarbejde med forældrene skal fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer.

Tillykke til folkeskolens lærere, som oplever stjernestunder, fordi de kan skabe rammer, som giver eleverne tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Tillykke til folkeskolens elever, der oplever stjernestunder, fordi de går i en folkeskole, som forbereder dem til at leve i et samfund med medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter.

Tillykke til folkeskolens elever, der oplever stjernestunder, fordi de selv er med til at fastsætte mål for deres egen undervisning.

Tillykke til folkeskolens elever, der oplever stjernestunder, fordi der løbende foretages evaluering af deres udbytte af undervisningen.

Tillykke til forældrene, som oplever stjernestunder, fordi de i skolebestyrelserne har mulighed for at præge udviklingen på deres egen lokale skole.

Tillykke til forældrene, som oplever stjernestunder, fordi de i klasserådene kan sætte netop deres præg på netop den klasse, som deres eget barn går i.

Og endelig . . .

Tillykke til Ekstra Bladet, som oplever stjernestunder, fordi de kan sælge aviser ved at bevise, at de kompetencer, som eleverne fik for 20 år siden, ikke kan bruges i fremtidens samfund.

(Jeg kan vist kun komme i tanker om to slags købmænd, som gør det bedre end Ekstra Bladet: Tvind-ledere og selskabstømmere).

Hans Jørgen Pedersen

Nøvling Skole, Gistrup