Formlen, der ligger bag Folkeskolens beregninger, er procentregning for viderekomne, og redaktionen har da heller ikke udviklet den selv. Journalisten har fået hjælp af blandt andre rektor Hans Nygaard Jensen fra N. Zahles Seminarium.

Som det fremgår af artiklen, hedder modellen udbud × udnyttelsesgrad = efterspørgsel.

Udbuddet er, som det fremgår af artiklen, bestemt som den andel af de studerende, der i dag vælger linjefaget, efterspørgslen er bestemt som fagets relative vægt i Undervisningsministeriets vejledende timeplan.

Da der i den nuværende uddannelse ikke eksisterer et særskilt linjefag i natur/teknik, blev vi nødt til at gætte, og som det tydeligt fremgår, har vi brugt fysik/kemilærerne og biologilærerne som beregningens udgangspunkt. Det er næppe sandsynligt, at alle de studerende, der i dag vælger minimum et af de tre naturvidenskabelige fag fysik/kemi, biologi og geografi, i fremtiden vælger natur/teknik.

Der blev i tabellen gjort opmærksom på, hvad der indgår i beregningen, og på, at der er stor usikkerhed omkring de naturvidenskabelige fag og natur/teknik, fordi der i dag ikke eksisterer en direkte sammenhæng mellem linjefagsvalget på seminariet og undervisningen i skolen.

Folkeskolens beregninger er et forsøg på at forudsige konsekvenserne af den nye lov. Et sådant forsøg må bygge på en række antagelser. Imidlertid er det ikke særlig relevant for forudsigelsen, at geografilærere i dag har lov til at undervise i natur/teknik.

Set med geografiøjne er det interessante i beregningerne ikke kompetencestridigheder med andre fag, men om geografilærernes udnyttelsesgrad vil stige i fremtiden, fordi en del af de studerende, som i dag vælger geografi, i fremtiden tager natur/teknik.

Vi kunne godt have fremhævet geografis specielle stilling. Det gjorde vi ikke, for-di vægten i artiklen ligger et helt andet sted, nemlig i de produktionsstyrings- eller dimensioneringsproblemer, den nye læreruddannelse rejser.

Vi har været nødt til at se bort fra fransk i beregningerne, fordi det ikke indgår med et fast timetal i Undervisningsministeriets vejledende timeplan. Dermed manglede vi to af de tre faktorer i ligningen, og det blev for uoverskueligt.

Sådan regnede vi den ud:

I sin korte, journalistiske form hedder formlen udbud × udnyttelsesgrad = efterspørgsel.

Den beskriver, hvornår der er ligevægt mellem udbuddet og efterspørgslen af lærerkvalifikationerne.

Formlen bestemmer, at antallet af linjefagslærere (udbuddet) multipliceret med den del af deres samlede undervisningstid, de bruger i det pågældende fag (dækningsgrad), skal være lig med skolens totale antal undervisningstimer i faget (efterspørgsel).

Folkeskolen opnår altså ligevægt mellem udbud og efterspørgsel, når:

(det samlede antal lærere × den andel af lærerne, som har linjefaget)×(lærerens pligtige antal undervisningstimer × den andel af undervisningstiden, som læreren underviser i linjefaget) = (det totale antal undervisningstimer (i landet eller på den enkelte skole) × den andel, linjefaget fylder af skemaet.)

Det totale antal undervisningstimer er et produkt, som kan opløses i to faktorer, nemlig det samlede antal lærere × lærerens pligtige undervisningstid. Faktorerne i det produkt står også på den anden side af lighedstegnet, og hele ligningen kan divideres igennem med det samlede antal lærere og lærerens pligtige undervisningstid.

Reduceret hedder ligningen så:

den andel af lærerne, som vælger linjefaget×den andel af undervisningstiden, som læreren underviser i linjefaget = den vægt, linjefaget har på skolens skema,

eller mere populært:

udbud × udnyttelsesgrad = efterspørgsel.

Redaktionen