Debat

Flere slags viden

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Kære Helen Nielsen og

Carsten Elbro

I har tilsyneladende let spil over for Birgit Christensen. Hendes erfaring med småbarnets måde at tilegne sig skriftsproget på er ikke refereret i internationale undersøgelser. Men der er mange værdifulde erfaringer om andre måder, småbarnet kan indkultureres i skriftsproget på, end dem, som fremgår af de anerkendte tidsskrifter. Når de endnu ikke er nået frem i disse spalter, er det ikke nødvendigvis fordi, de ikke er værdifulde, men fordi de bryder med en række vedtagne sandheder og derfor har svært ved at blive anerkendt af det undervisningsmæssige og videnskabelige establishment. Det videnskabelige samfund er ikke altid lige åbent over for nye erfaringer (det vil sige ny viden), for nu at sige det mildt. Vi kender en tilsvarende erkendelsesmæssig inerti inden for lægevidenskaben. Men her er offentligheden ved at fåøje på den. Det vil også ske en dag inden for læseområdet.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

I Sverige er det eksempelvis ikke lykkedes mig at få fat i resultater fra kommunale læseprøver, der ville kunne vise noget om Öjaby-børnenes læse- og skriveudvikling i skolen. Psykologen har aldrig svaret på mine eller andres henvendelser.

I slutter jeres indlæg med at forsikre om jeres interesse i en åben og fordomsfri læserdebat. Hvis I virkelig mener det, skulle I tage ind på Danmarks Lærerhøjskole i København den 29. september og høre lederen af Öjaby-institutionen, Assar Thorsjö, tale fra klokken 9 til 15.30 i festsalen om helt andre erfaringer med småbørns adgang til skriftsproget end dem, I læser og hører om i anerkendte videnskabelige forsamlinger. Skal vi mødes der? Jeg kommer i hvert fald. (Interesserede kan henvende sig til Forum for Læseforskning, Mette Jensen, telefon 8628 4444.

Kjeld Kjertmann

ph.d.-stipendiat

Danmarks Lærerhøjskole