Eller som det fremgår af ledsageteksten i Folkeskolen nummer 37 til de otte punkter, så må den ofte forvirrede debat nu erstattes af en stabilitet på to år. Inden debatten, altså den forvirrede del, således forstummer på et ministerbud, så der lidt efter lidt af den ikke-forvirrede debat med de rigtige ideologiske overbevisninger i ro kan oparbejdes en ønsket accept af den ideologisk bestemte folkeskolelov, hvor intet falder naturligt og fornuftsbegrundet ud, kan der måske blive plads til en forvirret (uønsket) bemærkning om, at aldrig før har en ny skolelov fordret metoderegistreringer og handleplaner for at virke. Tidligere love har altid mere været i pagt med, hvad der rørte sig i folket, end de var et resultat af nogle ideologisk besatte politikeres og pædagogiske teoretikeres fikse ideer. Men nu skal der metoderegistreringer til. Og en national kvalitetsregistrering er også nødvendig nu, hvor det at undervise og videregive viden ikke længere er en kvalitet i sig selv. Og handleplaner kræves nu, hvor lærerne nærmest skal øve vold på deres sunde fornuft for at hægte en lighedsideologisk, fagforagtende, udelt skole sammen med en kvalitetsudvikling, der stiler mod et ministerønske om højnelse af det faglige niveau. En vis tilstræbt stærblindhed er nu heller ikke at foragte, hvis man skal skabe det tågede udsyn, der får det til at se kvalitetsbefordrende ud, at udfordringer for den enkelte elev bedst lader sig sætte i værk i en skole, der med sin udelthed er indrettet på at lægge størst mulig vægt på en kollektivistisk åndsnivellerende individfjendskhed.

Vagn Madsen

Brønderslev