Jubi! Vi skal i skole igen

Der var skepsis i begyndelsen, men nu er alle tilsyneladende tændte på projekt 'Leg og Læring', hvor børnene går i skole fra klokken 8 til klokken 14

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Middagssolen bager ned på skolegården, som ligger øde hen. Pludselig brydes stilheden af en klar og høj barnestemme. En dreng i gymnastiktøj kommer svingende med sit håndklæde i skarpt trav hen over gården, mens han synger: Jubi! Vi skal i skole igen! Jubijæh!

Vi er på Rønbjerg Skole nordvest for Skive. Drengen har været i skole fra klokken 8, hvor han har haft sin klasselærer i tre timer og har netop haft en times pause, inden han skal fortsætte med skoledagens anden halvdel, hvor leg og undervisning går i ét og køres af enten en lærer eller en pædagog indtil klokken 14. Måske går han i 1. klasse, måske i 2. Men under alle omstændigheder er hans skoledag længere, end hvis han havde gået på en anden af landets skoler, som de er flest. Skoledagen er også en del anderledes.

Der er tale om et pilotprojekt, som begyndte i august 1996, født som en vision af skoleleder Teddy Petersen og i dag med entusiasme ført ud i livet af den samlede skolebestyrelse, lærere, pædagoger, forældre og børn. Projektet kører i tre år, men ifølge Teddy Petersen vil det blive permanent.

Da jeg genfortæller episoden med drengen på gårdspladsen, der jublede over at skulle i skole igen, lød kommentaren fra Teddy Petersen:

- Vores fornemste opgave er jo også at videreudvikle børnenes lyst, så de føler, at 'det her vil jeg have mere af'.

- Vi er på vej bort fra den tænkning om børn, hvor vi adskilte hoved og krop, siger Teddy Petersen, som ser Rønbjerg-projektet som en del af vejen væk fra den skole, der rustede børn til industrisamfundets krav om disciplinering.

- Vi har alle sammen sovet i timen. Politikerne, lærerne og forældrene har ikke i tide set, hvad der var ved at ske:

- Erhvervsfordelingen ændrer sig, landbrug og industri er væk som menneskearbejdspladser, og servicesektoren galopperer derudad. Vi skal lære at disponere vores tid selv. Noget arbejde laves på arbejdspladsen, noget derhjemme. Det er det liv, også folkeskolen må afspejle - i sit pædagogiske virke, i sin struktur og organisatoriske opbygning og i sine fysiske rammer.

Rønbjerg Skole står over for nogle gevaldige ombygninger, der ikke nødvendigvis er særligt udgiftskrævende, men som skal give mulighed for fleksible miljøer, hvor der sommetider skal være plads til 40 børn, sommetider til fire, som Teddy Petersen udtrykker det.

Børnene er på Rønbjerg Skole til klokken 14, og mens det typisk er klasselæreren, der står for de første tre timer inden pausen, er det andre lærere eller - for de mindre klassers vedkommende - en skolepædagog, der tager over i de næste par timer, inden børnene hentes af skolebussen klokken 14. Kun ni børn fortsætter i skolefritidsordningen (SFO), som ligger i den tidligere lærerbolig på skolens grund.

Teddy Petersen forudså, at hvis børnene i børnehaveklassen, 1., 2. og 3. klasse blev på skolen til klokken 14 og ikke som før til 11.35, ville pasningsbehovet om eftermiddagen pludselig være et helt andet.

- Forældres arbejdstid er noget andet end for bare ti år siden. Mange har flekstid. Hvor der før gik 30 børn i SFO fra klokken 14-17, har vi nu ni børn i SFO efter klokken 14. Det har vist sig, at familien klarer det selv.

- Jeg tror, vi kan være med til at opdrage forældrene, og at det for mange har været en dårlig vane at vente med at hente børnene til SFO's lukketid.

Teddy Petersen har på forhånd lovet organisationerne, at han ikke flytter medarbejdertimer fra pædagoger til lærere eller omvendt.

Skolebestyrelsens formand Hardy Brunsgaard Pedersen er lige så tændt på projektet som Teddy Petersen:

- Vi er et lille samfund, hvor alle kender alle, og vores udgangspunkt har været, at opdragelse og undervisning er en fælles opgave for skole og hjem. Det, jeg hører fra de andre forældre, er, at det store frikvarter midt på dagen giver børnene god tid til at lege og gøre legen færdig. Med kun ti minutters pause når man aldrig en ordentlig fodboldkamp. Nogle forældre har dog været betænkelige ved den lange skoledag, især for de små i børnehaveklassen. Men der har ikke været væsentlige indvendinger, siger han.

Før projektet overhovedet begyndte, foretog byrådet i Skive en afstemning blandt samtlige forældre til børn på Rønbjerg Skole om, hvorvidt skoledagen skulle forlænges til klokken 14. Kun fire ud af 80 familier stemte nej, men modstanderne pointerede, at de ikke af den grund ville melde deres børn ud af skolen.

Skolebestyrelsen har påtaget sig at evaluere projektet hen ad vejen, og undervejs er der foretaget små justeringer, blandt andet i form af muligheden for en ekstra pause i tiden mellem klokken 11.30 og 14.

- Vi forsøger også at få mere sammenhæng i pædagogtimerne, for at der ikke bare skal være tale om opbevaring, indtil børnene skal med bussen. Og så skal vi have indrettet de fysiske rammer på aktiviteterne, siger Hardy Brunsgaard.

Rønbjerg Skole har fået 1,5 millioner kroner på tre år til lokalemæssige forandringer ud fra pædagogiske bevæggrunde. For eksempel fleksible lokalestørrelser, der kan indrettes efter behov til storrum, klasse- og gruppeundervisning. Og det nuværende computerrum skal indrettes til ny personalestue og lærerarbejdspladser med bord, pc og kopimaskine.

- Vi har uddelegeret til forældre og de enkelte klasselærere at beslutte, hvad der er behov for at satse på i netop deres klasse, og foreløbig er det undervisning, blandt andet flere dansktimer, der fokuseres på, fortæller Hardy Brunsgaard.

Teddy Petersen:

- Det er behovet, der skal styre vores indsats. Før sagde vi altid, at vi havde 24 børn og en lærer på 48 kvadratmeter i 45 minutter. I dag må vi spørge os selv, hvilken opgave vi skal løse, hvilke lokaler vi har brug for, og hvad børnene har behov for lige nu. Så må vi bagefter finde ud af at få det hele til at gå op.

Som et led i videreudviklingen af projekt 'Leg og læring' har Rønbjerg Skole planer om at skabe et 'fælles lege- og læringsmiljø for de 3-13-årige'.

- Det bliver overskriften for de næste fire år. Her tænker vi ikke på tidlig skolestart, men skole, fritidshjem og børnehave skal hænge sammen, også personalemæssigt. Vi skal etablere et fælles lærings- og legemiljø. Det er vores bud på at skabe konkret helhed i barnets liv. Og jeg er overbevist om, at om ti år er det sådan, vi gør i Danmark, spår Teddy Petersen.aw

Projekt 'Leg og læring'

Essensen i projekt 'Leg og læring' på Rønbjerg Skole er følgende:

- Alle børnene - fra børnehaveklasse til og med 6. klasse - er i skole fra klokken 8-14. Derefter kan de gå over i skolefritidsordningen.

- Længere skoledag, i alt 30 timer om ugen, med en times pause midt på dagen fra klokken 10.30 til klokken 11.30.

- Mere undervisning - i gennemsnit fire lektioner mere om ugen, end vejledningens timeplan foreskriver. Det er forældrene og lærerne, der bestemmer i hvad.

- Tæt lærer-pædagogsamarbejde med fælles forberedelse af timerne efter pausen.

- Samtænkning af leg og undervisning, skole og institution.

- Børnehaveklassen har 30 timer/uge med pædagog.

- 1.-2. klasse har 24 timer/uge med lærer, seks timer med pædagog.

- 3.-4. klasse har 28 timer/uge med lærer, to timer med pædagog.

- 5.-6. klasse har 30 timer/uge, alle med lærer.