Stemmen er stærk, og latteren ruller hjerteligt, som den altid har gjort. Han er stadig et hoved højere end alt folket. På lørdag kan han fejre sin 70-års fødselsdag - formanden for Danmarks Lærerforening fra 1972 til 1984, Jørgen Jensen.

Jørgen Jensen blev dimitteret fra Frederiksberg Seminarium i 1949. Han blev straks ansat ved Gentofte kommunale Skolevæsen, hvor han hurtigt lod sig suge ind i det organisationsarbejde, der kom til at optage ham gennem hele hans lærerliv, samtidig med at han forblev en engageret lærer. Efter en tid som tillidsrepræsentant, kredsformand og medlem af DLF's repræsentantskab, blev han i 1964 valgt ind i foreningens hovedstyrelse. Fra 1968 til 1971 var han næstformand, og i 1972 efterfulgte han Stinus Nielsen som formand. Han havnede i spidsen for en forening, der nu havde fået en egentlig oppositionsgruppe i hovedstyrelsen, og som i Jørgen Jensens tid måtte igennem den vanskelige overgang fra lærermangel til overskud af lærere.

Men Jørgen Jensen havde gennemslagskraft både over for medlemmerne og i offentligheden. Lærerforeningen var under hans ledelse aktiv i tilblivelsen af den skolelov, som blev endeligt vedtaget i 1975, hvor økonomien var begyndt at stramme til. Det måtte give kraftige reaktioner fra medlemmer - de syntes, at store reformer gik dårligt i spand med nedskæringer, og den stærkeste blev en demonstration på Christiansborgs Slotsplads arrangeret uden for arbejdstid, så tjenestemænd lovligt kunne deltage. Fremmødet styrkede DLF's anseelse og forståelsen for lærernes protest.

Jørgen Jensen valgte på novemberkongressen i 1983 at trække sig fra formandsposten og blev udnævnt til æresmedlem af Lærerforeningen. Efter at have siddet i bestyrelsen for Lærerstandens Brandforsikring siden 1982, efterfulgte han i 1988 Stinus Nielsen i forsikringsselskabets formandsstol og har siden stået i spidsen for det ansete forsikringsselskabs udvikling.-th + kara