Ikke duperede

I nogle kommuner har lærerne længe mødtes på tværs af skolernes ligusterhække

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det medførte en del omtale i de lokale medier, da arrangementet 'Aalborgs skoler i bevægelse' løb af stablen i begyndelsen af august. Men på skolerne i en række nabokommuner var man ikke duperede. Det er nemlig ikke nyt hos de små nordjyske kommuner, at man gør en indsats for at skabe fællesskabsfølelse og korpsånd blandt lærerne.

- Det har vi gjort i mange år, siger skoledirektør Niels Eske Nyhus, Aabybro Kommune. Men det er selvfølgelig også lettere at tage den slags initiativer i en lille kommune med kun 125 lærere. Jeg kunne for den sags skyld tage rundt på samtlige skoler og snakke med hver enkelt lærer.

I Aabybro Kommune arrangerer man om få uger en fælles pædagogisk dag. Emnet er kvalitet i folkeskolen. Før sommerferien havde man en tilsvarende dag om den praktisk-musiske dimension i undervisningen.

- Vi er interesserede i, at lærerne har en fælles forståelsesramme, og vi tror, at fælles korpsånd forhøjer undervisningens kvalitet. Derfor tager vi sådanne initiativer. Hvis de giver den sidegevinst, at lærerne bliver mere glade for deres arbejde, så tager vi gerne den med, men det er jeg nu ikke sikker på, siger Niels Eske Nyhus.

I Sejlflod har man også kvalitetsudvikling på dagsordenen for et arrangement for alle lærere. Den pædagogiske dag, der ikke er den første af slagsen, holdes i februar 1998. Kommunen arrangerer desuden tre fælleskurser i dette skoleår.

- Der er flere aspekter i det, siger skoledirektør Anna Marie Illum. Vi gør det for at give lærerne en fornemmelse af, at der er noget, som de er fælles om, og for at få dem til at opfatte sig som en del af et skolevæsen.

- Vi er også en kommune, der kan komme til at mærke, at det kan blive svært at skaffe lærere. I den situation er det en fordel, at lærerne ikke er alt for stavnsbundne, og at de ser mere fleksibelt på tingene. Man får meget nemt en sådan-er-det-bare-kultur på en skole. Kommer man i diskussioner med kolleger fra andre skoler, finder man ud af, at tingene kan gøres på andre måder.

I Nibe er man kun på planlægningsstadiet, men kommunen er ifølge afdelingsleder Lisbeth Larsen parat til at hoppe på tidens trend, når en ny pædagogisk konsulent har udarbejdet et oplæg.

- Vi har en god folkeskole, men i disse år får vi mange nye medarbejdere, der gerne skal føle sig tiltrukket af at arbejde hos os. Det kan ske ved, at vi får skabt en fælles identitet, siger hun.

I Dronninglund Kommune har man holdt pause med store fælles arrangementer, fordi de var blevet til for meget blødt brød og for mange uforpligtende oplevelser, som skoledirektør Kristian Østergaard udtrykker det.

- I det hele taget tror jeg ikke, at man skaber fælles fodslag og korpsånd ved hjælp af et arrangement en eftermiddag eller en lørdag. Det gør man ved hårdt, vedholdende arbejde på den enkelte arbejdsplads. Vi er optaget af, hvordan vi kan understøtte vores ledere i deres arbejde med personaleudvikling og korpsånd. Hvis vi som ledere er dygtige nok, og indsatsen lykkes, kan vi få intentionerne til at sive ned gennem systemet og dermed skabe en fælles identitet for hele skolevæsenet, siger han.

Kommunens første fælles pædagogiske dag i flere år finder sted i begyndelsen af oktober.

jk