Kommunal korpsånd

I to af landets største skolevæsener har lærerne været samlet i store fællesarrangementer. I Aalborg for at udvikle skolen med fælles fodslag, i Århus for at udforske muligheder i den nye folkeskolelov

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Begyndelsen af skoleåret er blevet markeret på utraditionel vis i de to største jyske kommuner. Aalborg kom først med startskuddet på et stort udviklingsprojekt under titlen 'Aalborgs skoler i bevægelse'. Et par uger senere arrangerede alle skoler i Århus praktisk-musiske temadage, og kommunens 2.200 lærere samledes til pædagogisk dag med foredrag og fest.

Fælles for de to initiativer er, at det er første gang, de bliver taget, at de kommer fra centralt hold, og at de overordnet handler om at give lærerne og skolerne en række fælles pejlemærker i en til tider kaotisk uddannelsessituation.

- Der sker så mange forandringer med skolen og samfundet. Nye krav bliver stillet til lærerne. Det vil vi godt gøre vores lærere bevidste om, og at de skal være parate til at omstille sig, siger skolechef Henrik Mortensen, Aalborg.

Udviklingsprojektet i Aalborg består af lokale forløb og studiekredse på skolerne. Skolerne har kunnet koble eksisterende lokale uddannelsesforløb på det overordnede tema, eller de har kunnet tage fat på nye tiltag, der har til formål at fremme drøftelser og refleksioner over lærernes daglige arbejde. Projekterne følges fra centralt hold, og det er planen at udsende en fælles avis en gang om måneden, så skoler og lærere kan inspirere hinanden.

Som opvarmning til projektet var samtlige lærere i kommunen - og det vil sige lidt under 1.600 mennesker - for nylig samlet til et stort arrangement i Aalborg Kongres Center, hvor de kunne høre foredrag om lærerarbejdet og skoleudvikling.

- Vi vil gerne markere, at vi har et ansvar, og at lærerne har et ansvar. 200 års lærertradition er ikke sådan at lave om på, men det skal lærerne i gang med. Udvikling er nødvendig, siger Henrik Mortensen.

- Vi vil også godt give lærerne en moralsk opbakning. I stedet for at piske lærerne vil vi gøre alt muligt for at motivere dem til at gå ind i omstillingen. Det kan ikke nytte noget at sætte sig på bagsmækken. Man skal være aktiv.

- Der ligger også et signal i, at vi for første gang i Aalborg Skolevæsens historie samler lærerne og viser omverdenen, hvem vi er, og hvor mange vi er. Det tror jeg har en god indirekte virkning på budgetforliget. Mange politikere har det ligesom investorer. De vil gerne anbringe penge i noget, der går godt, men de vil ikke bruge deres midler på et fallitbo. Vi siger, at vi er et skolevæsen, der vil noget. Vi er et godt skolevæsen, der vil være endnu bedre, forklarer Henrik Mortensen.

De lokale forløb og det store fælles arrangement er de indledende skridt i retning af en samlet plan for skolevæsenet.

- Den første fase går på at få lærerne til at samarbejde og at se på lærergerningen på en anden måde end hidtil. Man skal danne team, og man skal samarbejde tæt med kollegaer. Næste fase er en ny målsætning for hele skolevæsenet. Den er på plads i løbet af foråret 1998. Så skal der laves handleplaner for hver enkelt skole. Til den tid viser vi, hvad vi vil som skolevæsen, bebuder Henrik Mortensen.

I Århus tog man debatten om de skolepolitiske mål, før de praktisk-musiske temadage og den pædagogiske dag for lærere og skolebestyrelsesmedlemmer fandt sted. Debatten foregik i byrådet for et halvt år siden, hvor de overordnede mål for skolerne blev fastlagt.

- Vores initiativ er et forsøg på at tage hul på endnu flere af de delelementer, som folkeskoleloven lægger op til. At gøre det til en del af den hverdag, der er ude på skolerne, siger skoledirektør Jens Nygaard, Århus.

- Vi vil gerne sætte fokus på undervisningen og dens mangfoldighed, tilføjer han. Det var oplagt at tage fat på et af de områder, som er kendetegnende for folkeskoleloven. Ved at sætte fokus på den praktisk-musiske dimension håber vi at være med til at udvikle og mangfoldiggøre de måder, som børn lærer på.

I modsætning til i Aalborg skal Århus-initiativet ikke ses i sammenhæng med den kritik, som folkeskolen bliver udsat for i disse år, selvom man da gerne vil understrege, at det billede af folkeskolen, som undertiden tegnes af nogle på lang afstand, ikke holder.

- Folkeskoleloven er kommet sådan fra start, at det har været op til kommunerne og i nogle tilfælde også op til de enkelte skoler at tage fat der, hvor man bedst syntes, man kunne begynde. Mange delemner er godt i gang, men inden for det praktisk-musiske område kunne det være fornuftigt at gøre en fælles indsats. Det kan det også på en række andre områder. Den langsigtede ide er, at der skabes rammer for børns udfoldelse og udvikling af fantasi og at give dem mange muligheder for at opleve og udtrykke sig, siger Jens Nygaard.

I Århus vil man også gøre en indsats for at samle erfaringerne. Der skal laves et omfattende ide- og erfaringsmateriale ud fra de mange forskellige måder, temadagene er grebet an på, og det får den enkelte skole så stillet til rådighed.

- Det er første gang, vi prøver at tage et fælles initiativ i det her omfang, oplyser Jens Nygaard. Vi har en ret ny decentraliseringsordning i kommunen. Den fastslår meget klart, at vi har et fælles skolevæsen med lokale muligheder. Der vil undertiden være områder, hvor vi vil sige, at her vil vi prøve at løfte som en fælles opgave. Vi udnytter på den måde de stordriftsfordele, der er, og markerer samtidig over for lærerne og borgerne, at vi er et fælles skolevæsen.

- Vi vil da også gerne markere over for lærerne og pædagogerne, at de gør et strålende stykke arbejde, og at de da også har fortjent at komme til en fest.

- Arrangementerne er også et signal om, at lærerrollen er ved at forandre sig. At sætte barnet i centrum forudsætter, at man kan hente inspiration i den her slags arrangementer. Her peger vi lige præcist på at udbrede mangfoldigheden af de måder, vi er sammen med børn og underviser børn på. Og på værdien af at erkende, at børn lærer på forskellige måder, siger Jens Nygaard.

Jan Kaare er freelancejournalist