Der er for lidt fest og farver i hverdagen, lyder teksten på et kort i dialogspillet Samspil, der handler om psykisk arbejdsmiljø. Men det udsagn er man bestemt uenig i på Kristrup Skole i Randers. Det er ikke fest og farver, lærerne savner. Det er ikke derfor, de har valgt at holde internatkursus fredag og lørdag for at tale om skolens psykiske arbejdsmiljø.

Festkortet lægges væk, og næste kort læses op med udsagnet 'Kommunikationen mellem ledelse og lærere er for dårlig'. Det bliver diskuteret længe i grupperne, og et par af dem vælger dette udsagn som det vigtigste, da dialogspillet slutter. Andre grupper vælger udsagn som 'Vi savner en hverdagsleder' og 'Ledelsen viser ikke respekt for lærerne'.

Det var tillidsrepræsentant Kjeld Vestergaard, der fik ideen til et internatkursus om skolens psykiske arbejdsmiljø. Skolens lærere har selv leveret 150 nye udsagn til spillet.

- Hvis problemerne er vigtige, skal de kunne siges højt, og vi skal kunne argumentere, ellers er de ikke vigtige, og så skal de ikke have lov til at fylde mere, siger Kjeld Vestergaard.

Tillidsmanden fremhæver også sidegevinsten ved et internat. Skolen har ikke holdt sådan et kursus i de seneste 25 år.

Brokkeri på lærerværelset kendes på alle skoler. Men på Kristrup Skole blev det intensiveret af forskellige omvæltninger. For to år siden gik skolelederen på pension efter 25 år på skolen. Samtidig med den nye leder blev ansat, begyndte det at lysne med ledige lærerstillinger generelt, og det betød også nye unge lærere til Kristrup Skole.

- Der er oparbejdet nogle utilfredsheder på lærerværelset. Vi ønsker at diskutere problemerne igennem og at finde løsningsmuligheder, siger tillidsrepræsentant Kjeld Vestergaard.

- Der har været en negativ stemning og meget brok på skolen. Det er sket med lederskiftet, men det er ikke kun ledelsens skyld.

Den nye skoleleder, Allan Svindt Ravn, fortæller, at han ikke synes, han har lavet meget om på skolen, siden han tiltrådte, men han oplever en frustration hos mange af lærerne.

- Der er mange vaner sådan et sted, og så kommer der en ny leder. Det, der tidligere var en selvfølge, er det ikke længere. Deres forventninger bliver ikke opfyldt, siger Allan Svindt Ravn.

- Gamle lærere på et lærerværelse indlever sig i en bestemt kultur, siger Kjeld Vestergaard.

- Alt foregår nærmest automatisk, og når det pludselig brydes op, så sker der noget. Og i hverdagen er lærerne så stressede, at der ikke er tid og rum til at reflektere.

Skolen har valgt socialrådgiver Laila Jensen fra Lærerforeningen som spilleder. Det er vigtigt, at spillet ledes af en, der kommer udefra.

Efter kurset skal lærerne arbejde videre med de emner, de selv har valgt. Spillet løser ikke noget, det kan kun løse op for noget.

Det er spillederen, der efter spillet siger, at lærerne skal tænke på, hvad der ændrede sig, da den tidligere leder holdt op.

- I skal ikke tænke på, hvordan jeres nye skoleleder er som person, men I skal tænke på, hvad I mistede, og hvad I fik ved lederskiftet. Måske vil I vælge at føre noget af det tidligere videre, men I skal overveje, om det kan føres videre, og om det skal føres videre, siger Laila Jensen.

Om fredagen, da dialogspillet begynder, er der en del løs snak i grupperne, sjov og grin. Senere på fredagen er der stille og alvorlig tale, og derefter henter næsten alle grupper slik. Lørdag er grupperne arbejdsomme, seriøse, og de forskellige udsagn diskuteres.

Flere erklærer, at de havde sommerfugle i maven inden dialogspillet. Og at det er hårdt undervejs.

Fredagen går med, at grupperne kommer spillekortene igennem og tager stilling til, hvilke udsagn de er enige i. Det er nemlig kun disse udsagn, de skal arbejde videre med. Lørdag middag skal hver gruppe have valgt tre udsagn og prioriteret dem.

- Det er belastende at gennemgå dialogspillet. Det rykker i nerverødderne, men jeg har ikke oplevet, at nye problemer er kommet frem, siger Kjeld Vestergaard.

- Jeg synes, spillet fungerer som en god måde til at komme i gang med at tackle disse problemer.

- I hverdagen går det nok for hurtigt, vi er tilbøjelige til at rubricere tingene i kasser, her får vi en større forståelse, fordi vi har tid og mulighed for at se problemerne i sammenhæng. Hvis vi selv skulle styre det og diskutere disse emner, ville det få et andet forløb. Nu er her en spilleder, og vi har tid til at tænke os om.

Lederne skal være mere på lærerværelset, lyder en af konklusionerne fra en gruppe.

- Vi mangler en hverdagsleder, der går med ud i timerne og ser vores problemer. Pædagogikken fylder for lidt. Det er ressourcerne, der styrer pædagogikken. Fagfordelingen er ikke gennemdiskuteret, mener gruppen.

En anden gruppe er meget enig. De mener, at man må sende en besked til kommunens samarbejdsudvalg om, at det skal begrænse indkaldelsen af skolelederne til møder i skoletiden. Der er brug for lederen på skolen. Og såønsker gruppen en præcis afklaring af, hvad de skal gå til skolelederen med, og hvad viceskolelederen tager sig af.

Vi ønsker, at ledere og lærere kommunikerer mundtligt sammen i stedet for skriftligt, lyder det fra nogle, og andre fremhæver det utilfredsstillende i at skulle læse i avisen om, hvad der sker på skolen.

Mere administrativt personale efterlyses også, og det viser sig, at skolens store opslagstavle anses for et problem. Der bliver ikke ryddet op på tavlen.

Det er en kilde til stadig irritation, og en diskussion, der er taget mange gange før. Men i gruppernes videre arbejde skal der nu findes løsningmulighed. Det samme gælder ledernes frustrationer over ikke at kunne finde lærerne, når de har en besked til dem. Det viser sig, at et tilbagevendende problem også er nogle læreres uvilje mod at tømme deres dueslag.

I det hele taget holder flere af lærerne deres pauser uden for lærerværelset. Det kan være på biblioteket, udenfor eller i klassen. Og der er mange forskellige grunde til det, men det betyder også, at det er svært at give en besked til alle.

'Vi er for dårlige til at håndtere konflikter' er et udsagn, som et par af grupperne vælger. Nogle påpeger også, at pædagogisk råds møder ikke giver tid og plads til alle.

Vi mangler fælles holdninger, hedder et af udsagnene i spillet. Det diskuteres i en af grupperne. Et par mener, at det er svært at finde nogen med mere fælles holdninger end netop lærerne på Kristrup Skole. De mener, at det netop er derfor, de står så stærkt over for skolebestyrelsen. En anden siger, at man også kan være så enige, at der måske er tale om stagnation. Gruppen når efter nogen diskussion frem til, at de måske ikke har helt så fælles holdninger på skolen, som de selv gik og troede.

Spillet er slut, fordi tiden er slut, siger Laila Jensen lørdag middag.

- Men hver gruppe har nu en kuvert med de tre kort i, som I ønsker at arbejde videre med. Husk, det er jeres eget ansvar, at der sker mere, og at I kom her, fordi I ønskede at arbejde med disse emner. Og til det videre arbejde er det vigtigt, at I alle siger 'jeg mener' eller 'jeg bliver irriteret, når . . .' i stedet for at sige 'du gør altid . . .' eller 'du burde'.

Løsningerne skal findes på skolen.