Skolelederne holder lav profil

På repræsentantskabsmødet skal skolelederne ikke tale om placeringen i DLF

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Skoleledernes placering i Danmarks Lærerforening kommer næppe til at præge debatten, når Danmarks Skolelederforening holder repræsentantskabsmøde på onsdag. I hvert fald ikke hvis det står til bestyrelsen i Skolelederforeningen.

- Bestyrelsen svarer naturligvis på spørgsmål fra salen, men vi vil forsøge at undgå, at de delegerede foreslår konkrete modeller til, hvordan vi bør organiseres i DLF fremover. Det må DLF afgøre på sin kongres til november, siger Gert Rosing, der er sekretariatschef i Danmarks Skolelederforening.

To gange har repræsentantskabet besluttet, at skolelederne fortsat ønsker at være medlemmer af DLF. Men de vil ud af lokalkredsene. Skolelederne vil undgå den situation, man allerede har set flere steder, hvor de bliver forpligtet af en beslutning i kredsen, som de reelt ikke kan leve op til, fordi de optræder som arbejdsgivere.

Danmarks Skolelederforening har derfor gjort det klart for DLF, at der senest på kongressen til november skal findes en anden måde at organisere skolelederne på.

- Lederne får en større og større rolle. Samtidig viser undersøgelser, at lærerne selv ønsker en tydelig ledelse. Det styrker vores holdning om, at skolelederen ikke bør være medlem af den samme kreds som lærerne, siger Gert Rosing, der ikke mener, at det tjener noget formål, at Danmarks Skolelederforening stiller et forslag om en konkret model på kongressen.

- Vi har selv været med til at sætte en proces i gang omkring skoleledernes placering, og den bør vi lade køre færdig. Vi har været rundt på generalforsamlinger i alle vores amtskredse og appelleret til, at de holder lav profil med hensyn til modeltænkning på vores repræsentantskabsmøde, forklarer han.

Hvis det lykkes at løse det interne dilemma omkring skolelederne, vil det styrke DLF forud for overenskomstforhandlingerne i 1999, mener Gert Rosing.

- Der er allerede lagt op til, at kommunerne vil antaste F-tiden. Det vil give et øget tryk på skoleledernes loyalitetsfølelse over for kredsen. De optræder på arbejdsgiversiden og vil få til opgave at styre deres skole igennem en konflikt.

Når skolelederne alligevel vil blive i DLF, skyldes det blandt andet, at de har brug for en stærk og central fagforening til at forhandle deres egne vilkår.

- Det er urealistisk, at lederne selv forhandler lokalt, så vi har ikke noget imod, at kredsformanden fungerer som forhandler. Men det skal ikke ske på et mandat fra kredsstyrelsen, men fra DLF centralt, siger Gert Rosing.

stan

Powered by Labrador CMS