Intet tyder på, at Danmarks Skolelederforening får opfyldt sit ønske om at få flyttet lederne ud af de lokale lærerkredse i denne omgang.

Et klart flertal i hovedstyrelsen i Danmarks Lærerforening vil beholde skolelederne som medlemmer af kredsene. Til gengæld er DLF parat til at finde en løsning på de andre problemer, skolelederne peger på.

Hovedstyrelsen erkender, at skolelederne kan løbe ind i problemer, hvis de er underlagt alle politiske beslutninger i kredsen. For eksempel kan en kredsgeneralforsamling beslutte at arbejde for, at lærerne skal have tildelt megen tid til at udføre de enkelte opgaver. Hvis kommunen samtidig vil have løst så mange opgaver som muligt på den samme tid, kommer lederne til at stå i et dilemma mellem at arbejde for den kreds, de er medlemmer af, og den kommune, der betaler deres løn.

- Vi forsøger at finde en model, så skolelederne blandt andet får papir på, at de ikke er underlagt alle politiske beslutninger i kredsen, ligesom de skal være fritaget fra at konflikte, siger Karsten Holst, der er formand for hovedstyrelsens organisationsudvalg.

I sidste uge præsenterede udvalget hovedstyrelsen for tre forslag til, hvordan skolelederne kan organiseres i DLF fremover. Den ene model gør skolelederne fri af lokalkredsene, men kun ganske få talte for den løsning. Tilbage er to andre modeller, hvor indholdet ligner hinanden på mange felter.

I begge modeller er skolelederne medlemmer af lokalkredsene, men de får deres eget lokale netværk med en fast kontaktperson til kredsstyrelsen, de får indflydelse på de lokale forhandlinger om deres egne løn- og arbejdsvilkår, da de skal være repræsenteret i forhandlingsdelegationen, og de kan søge rådgivning både hos kredsen og i DLF centralt.

En af forskellene på de to modeller er, at i den første er de kun medlemmer af kredsen, i den anden er de også med i en særlig landskreds for ledere. Karsten Holst betegner det dog som en teknisk forskel.

- Jeg vil tro, at vi præsenterer kongressen til november for en model, der ligner en af disse to, siger Karsten Holst, der skal have et forslag til en endelig model klar, når hovedstyrelsen holder ekstraordinært møde om sagen den 2. oktober.

Karsten Holst er fuld af fortrøstning for, at det nok skal lykkes at strikke en model sammen, som både lærere og skoleledere kan acceptere.

- Vi skal lave en model, som alle kan bakke op om. Det er den fælles fagforening og de fælles værdier i forhold til folkeskolen, der i et vist omfang står på spil. Vi skal alle strække os langt for at finde en løsning, så vi fortsat kan tale med én stemme, for eksempel når vi forhandler med kommunerne. Det vil være en klar svækkelse, hvis de kan spille os ud mod hinanden. Så jeg opfordrer indtrængende skolelederne til, at de ikke ser på rammen, men på indholdet, når vores forslag til en model er på plads, siger Karsten Holst.

- Vi vil udvide vores rådgivning over for skolelederne. For eksempel kan en leder, der er truet på sin stilling, ikke længere kun gå til kredsen. Han kan henvende sig direkte til DLF centralt, siger Karsten Holst og peger på endnu en god grund til, at skolelederne bør acceptere den model, Lærerforeningen er ved at have på plads.

- Vi vil følge den nøje og sørge for, at den bliver evalueret og om nødvendigt justeret efter tre år. Det bliver en del af forslaget, siger han.

Uanset hvordan modellen for skoleledernes placering i DLF kommer til at se ud, vil den omfatte de skoleledere, viceskoleinspektører, afdelingsledere, skolekonsulenter og førstelærere, som overgår til nye lønformer den 1. april 1998.

Henrik Stanek er freelancejournalist.