Debat

Flipproletarisk berøringsangst

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Niels Poulsen, Gladsaxe, kan ikke lide, at Ekstra Bladet lancerede en artikelserie om indvandrer- og flygtningeproblematikken. I øvrigt et emne, der interesserer utroligt mange - hvis de ellers tør! Og slet ikke, at Folkeskolen har tjent penge på at publicere annoncer, hvor ovennævnte dagblad tilbød undervisningsmaterialer - (Folkeskolen nummer 36).

Jeg synes, det er fint, at den 'korrekthedskodeks', der svagt anes i Folkeskolens artikelvalg i pædagogisk regi, ikke gør sig gældende i annonceudbudet af undervisningsmaterialer, eller når det gælder indlæg fra medlemmer af Danmarks Lærerforening.

Det er blandt andet det, der kendetegner en nogenlunde fri presse, og som - endnu - gør Folkeskolen til Danmarks bedste fagblad!

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

For det handler om åbenhed og frihed i alle forhold - ubetinget!

Om at overlade til læseren/brugeren selv at tænke og bedømme!

Det er med gru, man kan forestille sig et sandhedsministerium ledet af en type som Hans Hellighed Thøger Seidenfaden (ham med Ritts dagbog - og åbenbart en ledestjerne for Niels Poulsen) til at angive retningslinier for de korrekte anskuelser og holdninger!

Derfor skulle Mister Clean fra Gladsaxe hellere skrive i dagspressen om sin forargelse i stedet for hans skabagtige 'tante et til tante to'-klagesang om grimme annoncer i det pæne Folkeskolen.

Men det er mig ubegribeligt, hvordan en folkeskolelærer 'overlever' i 1997 med en så flipproletarisk berøringsangst.

Især da, når det anfægter elementære frihedsrettigheder. Grundlaget for vor kultur!

Men jeg nægter dog at tro, at Niels Poulsen bruger 'librettoen' til Nødebo Præstegård, når han underviser i samfundsforhold i de ældste klasser!

Niels Christian Christensen

Bagterpskolen, Hjørring

Powered by Labrador CMS