Velkommen til Danmarks Pædagoghøjskole

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Nye undersøgelser fra Danmarks Pædagogiske Institut viser angiveligt, at danske børn stadig læser mindst lige så dårligt som i den internationale undersøgelse i 1991. Hele hurlumhejet med intensivering af læseundervisningen og klapning af fonetiske kager i børnehaverne har tilsyneladende ingen effekt haft. Ikke underligt, for problemet skal formentlig løses et helt andet sted.

Der foregår i disse år en alvorlig forringelse af de nul- til femårige børns udviklingsbetingelser. Fra at kunne bevæge sig frit rundt i samfundet fra fødslen samles de nu ind og stuves sammen i de institutionelle siloer, vi kalder daginstitutioner, hvor der i vuggestuen i gennemsnit er tre kvadratmeter per barn, som skæres ned til to, når de har lært at gå og skal i børnehave. Pasningsgarantien er gammelmandstænkning. Hovedløs acceleration af forældede ordninger ind i et moderne dynamisk samfund: Børnene skal passes, indtil de skal i skole og begynde at lære noget. Men sandheden er, at børn altid har lært det meste af, hvad de nogensinde kommer til at lære i deres liv, inden de begynder i skolen. Skolen er blot den synlige del af isbjerget, nedenunder har altid ligget de ubevogtede og usynlige læreprocesser, som dannede fundamentet for hele den senere uddannelse. Der er dette fundament, der nu er ved at forvitre i institutionerne, fordi pasningsinstitutioner er systematiseret fattigdom: at bevæge sig igennem en landsby eller et bykvarter er uendeligt mere berigende for et barn end at bevæge sig gennem selv den bedste pasningsinstitution. Derfor skal vore forældede pasningsinstitutioner ændres til udviklingsinstitutioner, hvor børnenes vilkår er ændret afgørende, så de igen kan opbygge det nødvendige fundament af kompetencer.

Målsætningen for daginstitutionerne skal ikke længere være passiv opbevaring, men aktiv udvikling, undervisning og læring. Ja, netop: undervisning. Begrebet 'skole' skal udvides, så det også omfatter de første år, men undervisningen skal tilrettelægges på de nul- til femåriges egne betingelser. Sådanne undervisningsformer kender vi dårligt nok i dag, så vi må hurtigst muligt i gang med forskning og eksperimenter på området. Hvem siger for eksempel, at det er umuligt at lære børnene at læse, inden de kommer i skole, hvis det gøres på den rigtige måde? Og den rigtige måde er i hvert fald ikke at trække skolens traditionelle metode ned i børnehaven og børnehaveklassen. Der skal ikke klappes fonetiske kager i daginstitutionerne.

Og netop i denne afgørende situation er der kommuner, der går den stik modsatte vej: I pressen fremgår det, at en kommune i Danmark i et tilsyneladende anfald af pasningsdelirium har planer om at udlicitere 'børnepasningen' til rengøringsfirmaet ISS. Utvivlsomt en økonomisk fordelagtig disposition, men samtidig et skræmmende eksempel på, at videregivelse af kulturen til næste generation i dette land tilsyneladende stadig rangerer på linie med forhold som bygningsvedligeholdelse, rengøring og dagrenovation. Hejs det gule pestflag over den slags kommuner!

Men når ulykken er størst, er hjælpen nærmest: Den 1. september blev Danmarks Pædagoghøjskole inviet, så nu har Danmark både et universitet for lærere og for pædagoger.

Velkommen til Danmarks Pædagoghøjskole. - I får en flyvende start: hurtigst muligt at gennemføre den forskning og det udviklingsarbejde, der kan ændre institutionernes arbejde fra pasning til udvikling. Lad os begynde med at flytte hele institutionsområdet fra Socialministeriet til Undervisningsministeriet.

Steen Larsen er lektor ved Danmarks Lærerhøjskole i København.

Powered by Labrador CMS