Matematik- og tysklærere bliver en mangelvare

De lærerstuderende vælger ikke de fag, folkeskolen har brug for. Det kan gøre det svært at leve op til hensigten med den nye læreruddannelse

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Matematik- og tysklærere bliver jaget vildt i fremtidens folkeskolen og begge grupper kan se frem til et ensformigt skema. Det viser beregninger, som Folkeskolen har lavet.

Problemet bliver størst for matematiklærerne. Medmindre de lærerstuderendes faglige interesser ændrer sig markant de næste par år, vil fremtidens matematiklærere skulle bruge 91 procent af deres samlede undervisningstid på matematik. Lærere, der har tysk som linjefag, får et skema, hvor tysk fylder 54,5 procent.

Omvendt forholder det sig med lærere, der har biologi eller billedkunst som linjefag. De får kun brug for deres linjefag i henholdsvis ti og 13,5 procent af undervisningstiden.

Linjefagene udnyttes så forskelligt, fordi der er et misforhold mellem de lærerstuderendes valg af linjefag og folkeskolens behov for undervisningskompetence. De lærerstuderende vælger ikke de fag, folkeskolen har brug for. Mange tager fag, som fylder for lidt på folkeskolens skema. For eksempel med hensyn til matematik regner man med, at et flertal af dagens humanistisk indstillede unge vil vælge faget fra som linjefag til fordel for dansk. Det giver det nævnte skemapres på de, der faktisk vælger matematiklinjen.

Misforholdet mellem udbuddet af linjefagslærere og folkeskolens efterspørgsel efter undervisningskompetence blev først et problem, da Folketinget før sommerferien vedtog den nye læreruddannelseslov.

Med loven vil Folketinget sikre, at fremtidens undervisning i højere grad varetages af linjefagslærere. Det er kun muligt, når der er en nøje sammenhæng mellem skolens behov for undervisning og de lærerstuderendes valg af linjefag. I dag er der ikke sådan en sammenhæng, og medmindre de studerendes faglige interesser pludselig ændres markant, kan skolelederne, der også efter den nye lov afgør, hvem der kan undervise i hvad, blive tvunget til at lade lærere undervise i andet end deres linjefag.

Det vil imidlertid stride mod intentionerne bag den nye læreruddannelse, og formanden for Folketingets Uddannelsesudvalg, Hanne Severinsen (Venstre), advarer da også skolelederne mod den løsning:

- Det må kun ske i absolut nødstilfælde, siger Hanne Severinsen, som foretrækker, at man lader markedskræfterne virke:

- Hvis der uddannes for få matematiklærere og for mange med andre fag, må man betale matematiklærerne for at tage overarbejde, hvor det er nødvendigt, mens de studerende, der bare vælger de samme fag som alle andre, må opdage, at det bliver svært at finde et arbejde.

Hanne Severinsen er glad for, at diskussionen om udbud og efterspørgsel rejses nu:

- Så kan de studerende begynde at overveje, hvilke fag det er fornuftigt at vælge. Samtidig kan kommunerne gå i gang med den store opgave, det bliver at efteruddanne lærerne. Den enkelte skole bør spørge sig selv: Hvilke kvalifikationer mangler vi? Hvem skal efteruddannes?, siger Hanne Severinsen.

Mange lærere underviser i dag i andre fag end dem, de har som linjefag. Kun en tredjedel af dem, der har dansk, har haft faget som linjefag, og over halvdelen af dem, som underviser i matematik, har hverken årskursus eller linjefag i matematik. Men i den gældende skolelov er der heller ikke forudsat en sammenhæng mellem linjefag og undervisningskompetence. Efter den uddannes man til at undervise i en lang række fag ud over de to, man har linjefag i.

Med den ny lov om læreruddannelse forsvinder fagene påfællesniveau, og de studerende skal så til gengæld vælge fire linjefag. Folketingets mål med ændringen var dels at styrke lærernes faglighed gennem specialisering og faglig fordybelse, dels at hæve niveauet i folkeskolen ved, at en stadig større del af undervisningen varetages af lærere, der har faget som linjefag. Det er den sidste sammenhæng, som gør det nødvendigt at styre lærerproduktionen.

Problemet var praktisk talt ikke fremme i debatten, før loven blev vedtaget, men ministeriet var opmærksomt på det. Derfor giver loven undervisningsministeren bemyndigelse til at '... fastsætte andre regler om de studerendes valg af linjefag, hvis det er begrundet i folkeskolens behov'. Eller sagt med andre ord: Hvis de studerende vælger andre linjefag end dem, folkeskolen har brug for, kan undervisningsministeren tvinge et nyt mønster igennem.

Specialkonsulent Gerhard Jaspersen fra Undervisningsministeriet siger:

- Formålet med loven er at hæve linjefagsdækningen, så lærerne primært underviser i deres linjefag. Hvis skolelederne følger den ide op, bliver det pludselig meget interessant, hvilke linjefag de lærerstuderende vælger.

Gerhard Jaspersen understreger, at det stadig er skolelederen, der afgør, hvem der kan undervise i hvad. Han siger:

- Under behandlingen af loven blev det overvejet at indføre flere bindinger på de studerendes linjefag for på den måde at sikre sammenhængen mellem folkeskolens behov og de studerendes fagvalg. Det opgav politikerne igen, og vi lavede i stedet det, der er blevet døbt 'den blide binding'. Til gengæld fik ministeren bemyndigelse til at lave nye regler for valget af linjefag, hvis de studerende skulle vælge andre fag end dem, der er brug for, siger Gerhard Jaspersen.

'Den blide binding' indebærer, at de studerende skal vælge fire linjefag: dansk og/eller matematik plus to/tre andre linjefag, dog således at de fire fag repræsenterer minimum to af folkeskolens tre fagområder: Det humanistiske, det naturvidenskabelige og det praktisk-musiske.

Socialdemokratiets skolepolitiske ordfører, Hans Peter Baadsgaard, tvivler på, skolerne kommer til at mangle undervisningskompetencer:

- For det første er der ingen, der ved, hvad de studerende vil vælge, når de skal vælge fire linjefag i stedet for to. For det andet tror jeg, at de studerendes valg af linjefag vil ændre sig med folkeskolens behov. Men hvis det ikke sker, må ministeren gribe ind, siger Hans Peter Baadsgaard, som understreger, at det under ingen omstændigheder er et problem, som vil opstå lige nu og her:

- Først om fire år er de første studerende, der er uddannet efter den nye lov, færdiguddannede, og selv da vil der fortsat være mange lærere i folkeskolen, som er uddannet under den gamle lov. Men i de kommende år vil der ske en stor udskiftning i folkeskolen, og derfor skal vi være meget opmærksomme på forholdet mellem udbud og efterspørgsel, og hvis det bliver nødvendigt, må ministeren bruge sin bemyndigelse.

Ifølge Gerhard Jaspersen har ministeriet endnu ikke afgjort, hvordan det i givet fald vil gennemtvinge ændringerne i de studerendes valg af linjefag. Men man kunne, siger han, for eksempel kræve, at alle tre hovedområder bliver repræsenteret i den studerendes fagvalg. På den måde kan ministeriet forhindre, at de ofte humanistisk orienterede lærerstuderende vælger det naturvidenskabelige område fra og koncentrerer sig om humanistiske og praktisk-musiske fag.

Formanden for Lærerstuderendes Landskreds, Hanne Holm Nielsen, tror ikke, det vil være en god løsning:

- Man får ikke nogle gode lærere ud af det, hvis de lærerstuderende tvinges til at læse fag, de ikke er motiverede til. Jeg tror fortsat på det frie linjefagsvalg. Set med mine øjne er det en af de store ulykker ved den nye læreruddannelse, at vi bliver nødt til at binde hinanden op på den måde, og at ministeren bliver nødt til at true de studerende til at vælge bestemte fagkombinationer, siger Hanne Holm Nielsen.