Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Mandag den 1. september gik flaget på halv på Sønder Kongerslev Skole. Efter længere tids sygdom var Edel Moeslund stille sovet ind.
Edel Moeslund blev i 1953 ansat som lærerinde ved Sønder Kongerslev Skole, og efter 34 år ved skolen valgte Edel i 1987 at gå på førtidspension.
Edel underviste især i kristendom, håndgerning og tysk. Edel holdt meget af sine elever, kendte dem godt og forholdt sig individuelt til dem, tog dem altid seriøst og var til enhver tid den svages advokat. Og eleverne holdt af hende, en benådet underviser, der deltog fuldt og helt i skolens mange gøremål. Som underviser i kristendomskundskab var hun kendt for sine gode fortælleevner, som mange elever husker hende for den dag i dag. Eleverne opfattede hende som skrap, men retfærdig, og for dem var hun altid fru Moeslund. Men den afstand, som vi i dag fornemmer i denne beskrivelse, var ikke til stede mellem Edel og børnene.
Edel holdt også af os kollegaer. Edel var festlig, udadvendt og hurtig i replikken. Man hørte let, hvor hun var. Edels latter og højlydte tale fyldte lærerværelset, hvor hun naturligt blev midtpunkt i de faglige debatter.
Edel slap ikke skolen, selv om hun lod sig pensionere, hun fulgte omhyggeligt med i skolelivet. Hun kom på skolen, lige til sygdom forhindrede det. For Edel var der i det hele taget kun skole og familie.
Vore tanker går til familien.
Et dejligt menneske er ikke blandt os mere, men mindet lever.
Medarbejderne ved Sønder Kongerslev Skole
