0   62

Bent Riisager

Netop ved begyndelsen af det nye skoleår døde Bent Riisager efter meget kort tids sygdom - kun 53 år.

Da vi gik på sommerferie, anede ingen - heller ikke Bent selv - at han var ramt af en allerede da meget fremskreden kræftsygdom.

Artiklen fortsætter under banneret

Vi har ved Bents helt uforståelige og meningsløse død mistet en særdeles dygtig, afholdt, stabil og retskaffen kollega, der altid har nydt den største respekt også blandt elever og forældre.

Af væsen var Bent rolig, eftertænksom og medlevende med en god og naturlig ironisk distance til sin egen og skolens hverdag.

Bent var fysikkens og ikke mindst matematikkens mand, hvilket også afspejledes i hans mange forskellige tillidshverv. Fra 1980-90 var han således kasserer for Lærerforeningens feriekolonier, og han har gennem de seneste år bestridt poster som kredskasserer og medlem af kredsens forhandlingsudvalg samt været skolens tillidsrepræsentant i det sidste år.

Savnet af Bent er stort for os alle på Nørregårdsskolen, men størst er savnet hos Bents nærmeste familie. Til dem går vore tanker og dybeste medfølelse.

Æret være Bents minde.

Kollegerne på Nørregårdsskolen


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet