Respons på en hysterisk anmeldelse af 'Livet er dit - Tag det - Brug det - Skab det'. Undervisningsmateriale om livskvalitet for 8.-11. klassetrin.

Teenageårene er en tid præget af store følelser og tanker og ofte svære eksistentielle problemer. Jeg anbefaler at tage tyren ved hornene, konfrontere problemerne, tale om dem og arbejde sig igennem selv, gerne med støtte i god, relevant skoleundervisning. Til den brug har jeg udarbejdet nævnte undervisningsmateriale.

Jeg tror, at en af grundene til de tusindvis af selvmordsforsøg blandt unge, vi ser hvert år, og den omfattende eksistentielle lidelse, der præger det vestlige menneske i det hele taget, er, at vi er alt for dårlige til at tage fat på problemerne i vores kultur. Vi er bange for bare at tale om dem.

Min holdning er, at når man ser problemerne lige i øjnene, er de allerede betydeligt mindre truende og overvældende. Det er en naturlig proces at overveje meningen af liv og død på et eller andet tidspunkt i sin ungdom. Selvmordstanker er derfor heller ikke så mærkelige. Vi slipper ikke for at forholde os til liv og død, kærlighed og had, højt og lavt selvværd, følelsen af at være udenfor, overflødig, værdiløs og så videre.

Efter min mening har der længe manglet undervisningsmateriale til folkeskolen, der tager fat på de eksistentielle problemer og inspirerer de unge til at overveje, hvordan man tager ansvar for livet og selv skaber sig et godt liv. Min bog er ikke skrevet af mig alene, men er blevet til i samarbejde med en række mennesker, hvoraf flere har udarbejdet folkeskolemateriale tidligere.

Vi har haft mange overvejelser om materialet, og der har været mange diskussioner frem og tilbage, før vi er endt, hvor vi er. Det er derfor ikke nogen tilfældighed, at materialet ser ud, som det gør, om end det virker voldsomt, når Westrup trækker de allermest følelsesladede dele frem som opgaven: 'skriv et afskedsbrev til dine forældre'.

Men at kalde det 'følelsespornografisk nekrofili' er en hysterisk overreaktion, der kun kan skyldes, at Westrup ikke aner, hvad hun skal stille op med den slags følelsesmæssige reaktioner og eksistentielle overvejelser om liv og død, som er så almindelige hos unge mennesker. Det er mit håb, at de fleste folkeskolelærere ikke vil have denne berøringsangst og vil have en forståelse for nødvendigheden af at bringe også den slags svære emner op i undervisningen.

Det er mit håb, at det undervisningsmateriale, vi har skabt, vil gøre det nemmere for undervisere at tage fat på emnerne. Det er jeg overbevist om, at det vil, hvis man tager imod materialet i den rette ånd.

Søren Ventegodt

centerleder

Forskningscenter

for livskvalitet