Debat
0   173

Racistisk reklame

I Folkeskolen nummer 34 var der på næstsidste side en annonce fra Ekstra Bladet (EB), hvor man kunne bestille klassesæt af et særtryk, de har lavet om deres store emne i øjeblikket: 'de fremmede'.

Det undrer mig, at Folkeskolen ikke har regler for, hvilke annoncer bladet vil bringe.

Artiklen fortsætter under banneret

Det er jo ingen hemmelighed, hvad EB mener om 'de fremmede'. EB siger selv (disse citater er sagt af Sven Ove Gade, EB's chefredaktør) '. . . vi forstår så udmærket, at mange kommer til Danmark, men vi er altså ikke noget indvandrerland', og 'Det danske folk har ikke sagt ja til, at Danmark skal være et multi-kulturelt samfund' samt '. . . EB's forargelse er ikke vendt imod de fremmede, men imod de politikere og det system, der under dække af godhed lukker op for et omfattende misbrug, som må oprøre de fleste danskere'. Dette er et lille udpluk af EB's holdninger om dem, de kalder 'de fremmede'.

Jeg bliver provokeret over at se EB's annonce i Folkeskolen, da jeg ikke mener, at en reklame for deres racistiske holdninger hører hjemme i hverken Folkeskolen eller folkeskolen. Jeg mener ikke, at nogen lærere bør bruge deres racistiske materiale i deres undervisning, og hvis nogen gør, håber jeg, de bruger det som et eksempel på, hvordan racistiske holdninger kan udformes.

Jeg håber på, at jeg, når jeg bliver færdiguddannet, kommer ud til nogle kollegaer, der har en mellemfolkelig forståelse og et medlemsblad, der tænker på holdninger og ikke på annoncekroner.

Lise Lotte Sørensen

lærerstuderende

Københavns Dag- og

Aftenseminarium

Svar:

Personligt har Ekstra Bladets kampagne fyldt mig med afsky. Jeg læser kun bladet, fordi jeg er tvunget til det på grund af mit arbejde.

Men som materiale til studier af, hvor svinsk, kynisk og racistisk man kan opføre sig, er bladet godt, synes jeg. Enhver lærer må selvfølgelig vurdere, om netop det materiale kan bruges til en undervisning inden for folkeskolelovens rammer.

Thorkild Thejsen

redaktør


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

LÆS OGSÅ