Man får let den tanke, at en del politikere fra de forskellige partier med visse mellemrum mødes i festligt lag med rigeligt af de våde varer. Hvor man går planken ud - så at sige, og i indforstået, fredelig kappestrid konkurrerer om, hvem der kan præstere det smarteste indslag om verdens mest taknemmelige emne: Lærerne og folkeskolen! Alle glæder sig i forvejen til disse sammenkomster - og der er månedlange ventelister. For der er uanede muligheder for at føre sig frem. Alt er tilladt. Alt kan bruges! Kun fantasien sætter grænser, og det er rimeligt at antage, at de mest omtalte ideer og betragtninger er udtænkt i en kæmpebrandert, mens aktørerne brølende af latter har dunket hinanden i maven! Og hvor det eneste problem består i at holde sig alvorlig, når 'initiativet' præsenteres i medierne!

Tag nu det socialdemokratiske bidrag til kalaset fra foråret 97: 'Nu er det børnenes tur'.

Jamen - det dur ikke, vil de borgerlige hikkende indvende, for så indrømmer I jo, at børnene har været forsømt indtil nu.

Nej - hør nu videre, ivrer socialdemokraten:

'Folkeskolen må hverken tabe de svage eller hæmme de stærke.' Stik den, hvis I kan?

Men hvad med finansieringen? No problem! Fleksibilitet - omfordeling -øget vækst!

Så er den hjemme, venner! Nu er det jeres tur! Skål!

En lille sensommerfantasi om, hvordan de skolepolitiske udmeldinger bliver til.

Jeg har en drøm om:

At diverse politikeres skolepolitiske dirt-track engang må afløses af seriøs vilje og evne til at skabe en bedre folkeskole!

At deres velunderbyggede uvidenhed om folkeskoleforhold må vige for fordomsfri indsigt!

At de vil indse, at uden et ustresset og ægte engageret lærerkorps med overskud gives ingen god folkeskole. Og i øvrigt én gang for alle skrotte den yndede dolkestødslegende om, at lærerlønningerne er skyld i folkeskolens økonomiske udsultning.

Niels Christian Christensen

Bagterpskolen, Hjørring