Singapore scorede topkarakterer ved sidste års Timss-undersøgelse. Eleverne fra Singapore klarede sig bedst i matematik, fysik/kemi og natur/teknik. Tre rene førstepladser. I Europa begyndte spekulationerne. Det er nok den kadaverdisciplin, de har derude, lød det mistænkeligt fra flere. Godt vi ikke er sådan.

Men måske er det rævens tanker om rønnebærrene, han ikke kunne nå. For i Singapore har man ikke den sorte skole og kadaverdisciplin, fortæller professor i matematik, Peng Yee Lee. Han er selv fra Singapore, og Folkeskolen mødte ham i Roskilde, hvor han holdt foredrag om matematik i undervisningen.

Lee oplyser, at eleverne godt nok begynder i 1. klasse, når de er seks år. Og godt nok har de en klassekvotient på 40. Men der er ikke kæft, trit og retning.

- Når der ikke laves gruppearbejde, foregår undervisningen ved, at læreren sidder på en stol med en hvid tavle, og så sidder ungerne rundt om på gulvet og lytter og lærer, fortæller Peng Yee Lee.

- Der er ikke niveaudelt undervisning i klassen, for alle klasser er meget homogene. Inden børnene begynder i skolen, kommer de til en optagelsesprøve. Forældrene er meget bevidste om, hvilke skoler der er gode, og hvilke der ikke er. Optagelsesprøven afgør, hvilken skole børnene kan få lov at gå i. På den måde bliver klasserne meget homogene, men skolerne meget forskellige, fortæller Peng Yee Lee.

Eleverne går i primary school, fra de er 6-12 år, og i secondary de næste fire år. I de mindste klasser er lektionerne kun 30-35 minutter, og først i secondary school får de den længde, vi kender herhjemmefra. Skoledagen er enten fra 7.30-13.00 eller fra 13.00-18.30, altså fem en halv time om dagen.

- Eleverne undervises i engelsk, modersmål (kinesisk, malajisk eller tamilsk), matematik, samfundsfag, natur/teknik, musik, idræt, billedkunst og moral. Faget moral er for, at eleverne kan lære at blive gode samfundsborgere, fortæller Peng Yee Lee.

De første år undervises eleverne af en og samme lærer i alle fag, dog undtaget sprog. Først fra 3. klasse får børnene flere forskellige lærere.

Der er skolegang mandag til fredag, og lørdag bruges til fag uden for pensum, for eksempel gymnastik og idræt eller billedkunst. Selvom eleverne ikke har så mange timer om dagen, har de dog mindst seks-otte lektioner matematik om ugen. Natur/teknik er obligatorisk fag fra 3. klasse.

Fra 7. klasse skal der vælges eksamensfag. Eleverne skal vælge otte fag, som de vil gå til eksamen i efter 10. klasse. Kun engelsk og modersmålsundervisning er obligatoriske. Ud over de fag, som eleverne havde i primary school, kan de vælge udvidet matematik, natur/teknik (eller biologi, kemi, fysik som selvstændige fag), historie, geografi, engelsk litteratur, musik, billedkunst og idræt.

- Det, udenlandske gæster oftest undrer sig over, er den store forældreopbakning og elevernes entusiasme, fortæller Peng Yee Lee.

- Japan og Korea har et kedeligt ry for at pace deres børn. Så tossede er man endnu ikke blevet i Singapore. Men vi er 75 procent så tossede, siger Peng Yee Lee med et smil. Han fortsætter:

- Elever fra Singapore har lyst til at lære. De forholder sig roligt i timerne, og de er stolte ved at kunne fremvise gode resultater derhjemme. Men opbakning og engagement giver ikke gode resultater alene.

- Timss-undersøgelserne har været højst anvendelige for os i Singapore, fordi vi over for myndighederne kan bruge vores fine resultater i argumentationen om, at der er behov for flere og bedre skoler. Derudover er det spørgsmålet, hvad Timss ellers kan bruges til, for hvad er det i grunden, undersøgelsen viser, spørger professor Peng Yee Lee.

Singaporeanske elever er ikke bedre til matematik eller natur/teknik end danske elever. De klarer bare testene bedre.

- Men de bliver ikke bedre studerende af den grund, siger Peng Yee Lee. Dette begrunder han med elevernes senere forløb på de videregående uddannelser. De danske elever, der går på universitetet, afslutter - for langt de flestes vedkommende - med en kandidateksamen. I Singapore afslutter de fleste med en bachelor-grad, siger han.