Folkeskolens leder:

Ansvar for læsning

Underrubrik

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Man behøver ikke at kunne læse for at vide, at danske børn ikke er verdensmestre i læsning.

Folkeskolen bør tage imod enhver konstruktiv kritik, og alle muligheder for at forbedre undervisningen skal prøves. Men selv lærere, der er specialister i læseundervisning, har måttet holde mund og bøje nakken, når popularitetsjagtende politikere skyder med skarpt. 'Nu dur kun RTB-metoden; sjælen og læseevnen vokser proportionalt, jo mere ondt det gør', kan man nærmest oversætte deres udgydelser. RTB står for røv-til-bænk, og forkortelsen giver pote hver gang. Men på det seneste har henvisninger til forkortelsen NZ også kunnet bruges. NZ betyder New Zealand, og dér har man gjort en række gode erfaringer, som mange danske lærere er i gang med at afprøve. Men de forstyrres igen af de politiske letvægtere, som bevidst - eller på grund af uvidenhed - ser bort fra, at én af de vigtigste enkeltfaktorer er et tæt skole-hjemsamarbejde, som kun kan praktiseres, fordi mere end en tredjedel af alle mødre i New Zealand er hjemmearbejdende, og en meget stor del af de udearbejdende er på deltid.

Så er der mere umiddelbar overføringsværdi fra de hjemlige breddegrader, hvor børn i Finland og Sverige bliver hurtigere og sikrere læsere end danske børn. Hele nationen er begge steder fælles om læseinteressen. Der er prestige i bøger. Alle véd, at der åbner sig en spændende verden, når læsekoden knækkes. Og de nordiske lærerkolleger bruger netop ikke RTB-metoden. Læse-leg og legelæsning fylder meget i indskolingen. Lærere, forældre, bedsteforældre og medier er fælles om at stimulere børnenes læselyst og nysgerrighed efter tekstens indhold.

De erfaringer har folkeskoler og seminarier travlt med at 'oversætte' til dansk skolehverdag.

Og det går fremad, ser det ud til. Nye testtal fra Danmarks Pædagogiske Institut giver også anledning til forsigtig optimisme. Men tallene bekræfter også, at når man sætter fokus på noget, bliver der mørke andre steder. Det lysner i indskolingen, men de ældste elever har ikke fået det læseskub, som de burde. Undervisningsministeriet, kommunerne og skolerne bliver nødt til at erkende, at læseindlæring er et projekt, som varer hele skolelivet, matematik- og geografilæreren er også læselærer. Og forlagene må indse, at fagbøger til mellemtrinnene også er læsebøger. På samme måde må skole- og folkebiblioteker yde deres bidrag til, at læsning bliver alles ansvar.

Meget kan ske uden at udvide budgetterne, og meget er for længst godt i gang. Men i hvert fald på to områder er der behov for en økonomisk indsprøjtning:

- De nye tal fra Danmarks Pædagogiske Institut viser, at der er kvalitetsforskelle fra skole til skole og fra klasse til klasse. Derfor skal efteruddannelsen og læseforskningen intensiveres.

- En ny, landsdækkende undersøgelse fra Danmarks Lærerforening viser, at der stadig er store forskelle på timetallet i dansk fra kommune til kommune. Og timetallet til faget dansk er nærmest omvendt proportionalt med opgavens størrelse.

-th

Læs også side 4-12 og side 18

Det lysner i indskolingen, men de ældste elever får ikke det læse-skub, de burde have

Powered by Labrador CMS