Måleligt bedre

'I ordstillelæsningsprøven (OS 120) er der 31 procent gode læsere, hvilket ligger over landsreferencerne. Vi har altså fået mange gode, sikre og hurtige læsere. Vi har så ikke så mange mellemgode læsere, det vil sige læsere, som er sikre, men knap så hurtige (45 procent mod referencens cirka 50 procent). De langsomme, men sikre læsere har vi 16 procent af, og det er lidt for mange, idet landsreferencerne ligger på 10-14 procent (. . .) Vi har i år ni procent dårlige læsere, hvilket er et glædeligt lavt tal. (Landsreferencen er på 10-15 procent) . . .'

'Resultatet ligger på linie med resultatet efter det halve år med to ekstra timer i dansk. Der skal her lægges mærke til, at screeningen da (i 1995. Redaktionen) blev foretaget i februar, hvor den her (i 1996. Redaktionen) er foretaget i november året før. Så vi må sige, at det er markant bedre. Jeg skal igen gøre opmærksom på, at der er store forskelle mellem skolerne, idet nogle ligger meget godt, mens andre hænger meget. . .' Fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivnings klassekonferencerapport om Bjerringbro Kommunes 3.-klasser, ved psykolog Johs Klindt.

Fælles læseindsats, efteruddannelse af lærerne og flere timer til læsning virker, det viser tal fra Bjerringbro Kommune. I fem år har Pædagogisk Psykologisk Rådgivning testet, hvor hurtigt og sikkert årets 3.-klasse-elever læser. Og den nyeste screening viser de bedste læseresultater i fem år. På blot to år har kommunens skoler fordoblet antallet af hurtige og sikre læsere i 3.-klasserne fra 16 til 31 procent, en markant fremgang, som blandt andre lederen på Nordre Skole, Hans Henrik Gårdsøe, glæder sig over.

I børnehaveklassen leges der med sprog, rim og rytmer, og det giver bonus:

- Børnene er helt klart mere motiverede for at lære at læse, når de begynder i 1. klasse, siger Hans Henrik Gårdsøe.

Skolen har sat tid af, så en af specialundervisningslærerne kan tage sig af de svageste læsere i de små klasser, og hun står samtidig for den samlede koordinering af læsekurserne i 1.-, 2.- og 3.-klasserne. Læsekoordinatoren, der også er almindelig klasselærer på skolen, har efteruddannet sig med årskursus i læsning på Lærerhøjskolen.

Nordre Skole giver de små elever otte ugers ekstra læseindsprøjtning om året, i den tid står der læsning på skemaet fem timer om ugen. Eleverne deles op, så dansklærerne tager sig af de hurtige, sikre læsere, og speciallæreren underviser de langsomme læsere. Håbet er at skubbe nogle af de svage læsere op i næste gruppe, og tilsyneladende hjælper strategien. Selvom skolen ikke fik kommunens flotteste tal ved Pædagogisk Psykologisk Rådgivnings seneste læsescreening, kunne den notere flere af både de rigtigt gode og de mellemgode læsere.

Til gengæld har klassen, der nu er rykket op i fjerde, stadigvæk en stor gruppe svage læsere. Men det er snarere et udtryk for klassens sammensætning end en fejlslagen strategi, mener skolelederen.

- Vi mærker fremgangen, og jeg er overbevist om, at vi havde tabt nogle elever, hvis vi ikke havde styrket læseindsatsen allerede i de små klasser. Det er vores håb og forventning, at antallet af svage læsere skrumper endnu mere ind i løbet af de tre år, de får læsekursus, siger Hans Henrik Gårdsøe.

Næste screening af 3.-klasserne sker til november. Til den tid regner skolelederen med, at de positive tal har stabiliseret sig - vel vidende, at tallene hvert år baserer sig på nye elever.

Det er guld værd at have en lærer til specielt at koncentrere sig om den tidlige læseindlæring, dels fordi hun koordinerer kurserne, dels fordi hun inspirerer de andre lærere, mener Hans Erik Gårdsøe.

Ifølge skolelederen er det at undervise i læsning nemlig ikke nødvendigvis noget, man har lært grundigt nok på seminariet.

- De seneste 10-15 år har vi flyttet fokus fra læseindlæring som disciplin til at være en oplevelse. Det er en oplevelse at læse, men det er altså også teknik. I dag kan den læres på mange forskellige måder, men den er nødvendig. Ellers snyder vi børnene for oplevelser, siger Hans Henrik Gårdsøe.

Den nye viden om læseteknik skal lærerne også lære at håndtere, og så kan man ikke som i gamle dage undervise efter en bred midtergruppe, for den er der ikke.

- I dag er den gruppe mindst, mens de fleste elever findes i enten toppen eller bunden, siger lederen fra Nordre Skole, som har sendt flere lærere på efteruddannelse i læseundervisning.

Skolens indsats er hjemmestrikket af både egne og andres ideer. Grundtanken bag læsekurserne er at skille hurtige, sikre læsere og langsomme, usikre og give dem en læsedosis hver for sig. Det forventes at komme begge kategorier til gode, og derfor henter skolen ressourcer til kurserne fra både almindelige timer og specialundervisningskontoen.

Hans Henrik Gårdsøe er ikke i tvivl om, at øget fokusering på læsning kombineret med efteruddannelse af lærerne og en generel holdningsændring gør eleverne til bedre læsere. Han pointerer, at børn med næserne begravet i bøger ikke er idealmålet for skolen. Den vil også have sociale børn, men det ene udelukker ikke det andet.

Hvis et barn har brug for ekstra støtte efter et læsekursus, laver læreren en aftale med forældrene om, at de for eksempel skal bruge et kvarter hver dag på at læse noget bestemt sammen med barnet derhjemme. Den opfordring tager forældrene positivt imod.

I Bjerringbro Kommune har politikerne taget temperaturen på tidsånden, og den siger stadig øget opmærksomhed omkring læsning. Derfor vedtog man for nogle år siden 'Projekt bedre læsning i Bjerringbro'. Skolerne sender blandt andet alle børnehaveklasseledere og 1.-klassernes lærere på kursus i læsning og sproglig opmærksomhed. Da lærerne følger klasserne med op, er der altså ikke tale om en éngangsinvestering, idet der hele tiden kommer nye lærere til de små klasser.

- Det er vi opmærksomme på, og det helt optimale vil selvfølgelig være at give lærerne i de ældste klasser en undervisningsindsprøjtning i god tid, inden de skal begynde forfra med en 1. klasse. Vi kan bare ikke altid forudse, hvem det bliver, siger Hans Henrik Gårdsøe.

Derfor har den dansklærer, der netop er begyndt med 1. klasse på Nordre Skole, været på kursus i en uge af sin sommerferie.

I øjeblikket er det skolerne, der sender lærerne på efteruddannelse, men højst sandsynligt vil kommunen overtage, så det sker efter en overordnet politik.

Iben Ellerbæk er freelancejournalist.