Debat
0   148

Hvem er Hermansen

Tak til lederskribenten og Elise Larsen, der i Folkeskolen nummer 34 tager til genmæle mod lektor Mads Hermansens udtalelser om lærerstanden. Også jeg hørte Radioavisen onsdag morgen den 13. august og havde nær fået morgenkaffen galt i halsen. Ikke over at arbejdsminister Jytte Andersen udtalte bekymring over, at arbejdslivet er så hårdt for de 50-60-årige, at de foretrækker efterløn og førtidspension frem for delpension - det vidste jeg. Men at en dansk lektor fra Lærerhøjskolen ville profilere sig ved ubehersket mudderkastning mod en hel stand, det rystede mig. Ikke siden Mogens Glistrup i sin glansperiode for snart 25 år siden ville 'nedlægge' skolepsykologerne, har man hørt noget lignende. Dengang lo vi. Glistrup var jo klovnen i dansk politik. Han skulle ikke tages for højtideligt.

Det skal Mads Hermansen måske heller ikke. Men i så fald er han fejlplaceret som en af bannerførerne i udviklingen af den danske folkeskole, der som noget overordnet har åndsfrihed og demokrati som målsætning, og hvis udvikling grundes på ytringsfrihed og debat. Det værste er ikke, at Mads Hermansen kalder lærerne for hundehoveder, terrorister med mere. Det kan vel i bedste fald tolkes som en form for rå humor, men røber vel under alle omstændigheder mangel på almindelig dannelse, pli. Men da han i Radioavisen blev spurgt, om han mente, der var plads til de 25 procent af lærerne, der efter hans mening ikke udviklede folkeskolen, blev der en pinlig lang, tankevækkende pause, inden Mads Hermansen nølende og modvilligt svarede noget i retning af: 'En tid endnu'! 25 procent af lærerne ser Mads Hermansen altså helst fjernet, og da han hævder, at kun 30 procent af lærerne fungerer rigtig tilfredsstillende, må man formode, at han gerne ser de resterende 45 procent 'omskolet' til at have de rigtige meninger og holdninger.

Artiklen fortsætter under banneret

Jeg synes, vi har hørt om den slags før. Hvor har der i vor tid og vor verdensdel været udøvet pression for at få tilpasset befolkningsgrupper, ja hele befolkninger, nye politiske mål, nye love, nye systemer, nye ismer. Nu er lærerne jo et tålmodigt folkefærd. Der er ikke mange eksempler på oprør her. Men da nazisterne Vidkun Quisling og Oscar Sæther ville tvinge de norske lærere til at 'udvikle' den norske skole i en ganske bestemt retning og diktere lærernes holdninger, kom der en protest, et oprør, der ville noget.

Nu er Mads Hermansen vel næppe nazist og er heldigvis ikke udstyret med magtbeføjelser. Men hvad er han egentlig for en karl? Hvad vil han, hvad står han for? Der må være noget afgørende galt fat med hans demokratiske sindelag.

Børge Pilgaard

Tårs

Forkortet af redaktionen


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

LÆS OGSÅ