En stor del af folkeskolens elever er tosprogede. På landsplan er det efterhånden omkring syv procent, og i de store byer og disses omegnskommuner er procenten nogle steder oppe på mellem 12 og 32.

Vi har haft tosprogede elever i folkeskolen siden midten af halvfjerdserne - godt nok ikke så mange i begyndelsen - og fagfolk har tit undret sig over den manglende lyst, vores fagblad udviste til at beskæftige sig med denne elevgruppe. Det var og er ellers ikke, fordi der ikke er emner nok at tage fat på.

En mere dybdeborende bearbejdning af emnet og dermed måske også en oplysningsindsats i forhold til skolepolitikere, embedsmænd og lærere har åbenbart ikke fortjent en seriøs behandling.

Men jeg skal love for, at Folkeskolen nu har oppet sig. Vores fagblad er gået i alliance med Ekstra Bladet, og for at tjene penge til driften af det fagblad, som har beskæftiget sig meget lidt med de tosprogede elever, har man optaget en annonce for Ekstra Bladets såkaldte kampagne om kendsgerninger om flygtninge og indvandrere.

Det vil være synd at påstå, at kampagnen har lettet livet for indvandrer- og flygtningebørn, og den har heller ikke gjort det nemmere at undervise børnene endsige få et godt forhold til forældrene.

Men der er ingen tvivl om, at Ekstra Bladet har tjent penge på at lade folkesjælen komme til orde.

Jeg er overbevist om, at folkeskolelærerne, skolelederne og skolebestyrelserne ikke mener, at det er nødvendigt at supplere de eksisterende undervisningsmaterialer om dette emne, selv om Ekstra Bladets materiale er billigt.

Jeg er ligeledes overbevist om, at hvis lærere, som har indvandrer- og flygtningebørn i deres klasser, undlader at smække denne dokumentation på bordet som undervisningsmateriale, vil Ekstra Bladet næppe kunne tjene annoncen ind igen. Og det skal der ikke grædes mange tårer over.

Det næste bliver måske, at Ekstra Bladet går i kompagniskab med den øvrige kulørte presse og tilbyder os klassesæt med nøgenbilleder af kronprinsen, så vi har dokumentation for monarkiet i halvfemserne.

Der kan gå pornografi i alting, hvis man vil tjene penge. Gælder det også for Folkeskolen?

Tilbage står mine overvejelser over, om jeg vil være bekendt at være medlem af en fagforening, hvor redaktøren af medlemmernes blad har så lidt fornemmelse for moral og etik. Jeg kunne have forventet så meget civilcourage hos redaktøren, at han havde afvist annoncen med de samme begrundelser, som Thøger Seidenfaden anvendte, da Ekstra Bladet i forsommeren forsøgte at få en tilsvarende reklame ind på dagbladet Politiken. Man kan læse videre i Politiken fra søndag den 8. juni 1997, hvor Seidenfaden skriver om 'Det gode tabu'.

Man skal ikke acceptere hvad som helst - bare fordi det er udgivet på tryk og giver kroner i kassen.

Niels Poulsen

Gladsaxe

Svar:

Jeg er fuldstændig enig med Niels Poulsen i vurderingen af Ekstra Bladets svinske kampagne. Men samtidig er jeg fuldstændig uenig i, at der bør siges nej til annoncen.

Hvis jeg var lærer, ville jeg såmænd også gerne anvende materialet. Det vil være oplagt at bruge det i samfundsfag og dansk som afsæt til at studere mediernes virkemidler, propaganda og politiske hetz.

Thorkild Thejsen

redaktør