Bedre styr på skader

DLF vil sætte tempoet op og satse på både information og pression for bedre at sikre lærere mod at falde igennem forsikringsverdenens grovmaskede net

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det er langtfra enestående, at lærere bliver udsat for en hændelse på arbejdspladsen, som de fleste mennesker vil betegne som arbejdsulykke, men som alligevel ikke er dækket af en forsikring. Derfor kan man let ende i en situation, hvor ankeinstanser og domstole ikke anerkender en skade som erstatningsberettiget.

I loven står der ikke noget om, hvad en arbejdsulykke er. Afgørelserne bygger derfor udelukkende på den gængse opfattelse i forsikringsretten, og den er meget restriktiv set med almindelige menneskers øjne.

- Det, man gennem retspraksis er blevet enige om, at en ulykke er, adskiller sig fra, hvad folk tror i almindelighed. Der er et tomrum mellem det, man forventer forsikringer dækker, og hvad de reelt dækker, siger konsulent hos Danmarks Lærerforening Jørgen Bruun Christensen.

Han har flere års erfaring med myndigheders vurdering af arbejdsskader, og det har givet ham et ret præcist indtryk af de krav, der stilles, og indtryk af at skolerne mangler indsigt i, hvad der er dækket af den lovpligtige arbejdsskadeforsikring.

- For at det skal anerkendes som en arbejdsulykke, skal der sædvanligvis være tale om, at der er sket noget pludseligt, siger Jørgen Bruun Christensen. Det skal være noget udefrakommende og noget, der er viljeuafhængigt. Det nytter ikke, at man føler, arbejdsgiveren har et ansvar for, hvad der er sket, hvis ikke definitionen af en arbejdsulykke opfyldes.

Et klassisk eksempel er idrætslæreren, som spiller med i en håndboldkamp. Han dribler ned ad banen og nærmer sig mål. Idet han kaster, kommer han til at vride om på knæet, så det beskadiges. Her er der ifølge Jørgen Bruun Christensen ikke tale om en arbejdsulykke, fordi der ikke er sket noget viljeuafhængigt eller udefrakommende. Men hvis han i skudøjeblikket bliver skubbet voldsomt og falder forkert ned, så er det noget udefrakommende. Så er arbejdsulykken der.

Som en følge af Torben Nielsens sag (foregående artikel) har arbejdsmiljøudvalget i Storstrøms Amtskreds henvendt sig til DLF's hovedstyrelse, og det har ført til, at man netop har besluttet at informere bedre.

- Vi må indrømme, at vores information godt kunne have været bedre. Det vil vi sørge for, at den bliver i fremtiden, siger Karsten Holst, der er formand for hovedstyrelsens organisationsudvalg. Problemstillingen kommer med i tillidsmandshåndbogen, og den skal omtales i det materiale, vi sender ud til vores sikkerhedsrepræsentanter. Desuden vil vi gøre, hvad vi kan for at påvirke arbejdsskadebegrebet, så det dækker de skader, vores medlemmer bliver udsat for, og som er begrundet i det arbejde, de har. Det vil sige, at vi vil påvirke den måde lovgivning, domstole og andre myndigheder forholder sig. Når vi har konkrete sager, vil vi forsøge at rejse dem ved domstolene. Det er ikke sikkert, at vi kan vinde alle sager, men ved at rejse dem får vi sat fokus på problemet.

Dansk Lærerforening kan ifølge Karsten Holst først og fremmest gå ind og undersøge hver enkelt sag nøje for at se, om noget er gået galt.

I idrætlærerens eksempel kan en elev have bevæget sig og forstyrret vedkommende. Det arbejde skal skolens sikkerhedsudvalg påtage sig, og det vil derfor være en god idé, om arbejdsulykker bliver taget op på lokale møder, så man finder ud af, hvordan man handler i den slags situationer.

Karsten Holst råder specielt idrætslærere til at være opmærksomme på de risici, der er ved arbejdet, så de kan minimere muligheden for ulykker eller skader. Men han mener ikke, at DLF generelt kan råde medlemmerne til at undgå farer. Det bør ikke hæmme ens aktivitet, at der er en vis risiko ved at gå på arbejde og for den sag skyld ved at færdes på gaden.

I øjeblikket arbejder DLF's advokat med to sager, hvor lærere har pådraget sig skader ved at gribe ind i elevslagsmål, og hovedstyrelsen har besluttet, at man også vil have advokaten til at se på to sager, hvor lærere har pådraget sig ørelidelsen tinnitus på grund af deres arbejde.

Karsten Holst:

- Vi mener at kunne dokumentere, at skaderne kun kan være sket i forbindelse med hændelser på skolen. Derfor har vi besluttet at køre sagerne videre ved domstolene, selvom vi har fået afslag både i Arbejdsskadestyrelsen og i Den sociale Ankestyrelse.

Har vi sager, som vi mener er meget stærke, kan vi gøre det. Andre sager må vi opgive. Det er klart, at der er nogle medlemmer, der har samme lidelse, der ikke kan forstå, hvorfor vi ikke kan køre deres sag, men vi vælger altså at køre de sager, som vi mener er de stærkeste.

Jan Kaare er freelancejournalist.

Powered by Labrador CMS