At Danmarks Lærerhøjskole har problemer, er vi mange, der længe har vidst. Vi er gået rundt mellem hinanden som medlemmer af en hemmelig loge med denne bevidsthed. Hvornår ville den gruelige sandhed gå op for en større offentlighed? Til trods for, at enkelte har skældt Lærerhøjskolens medarbejdere ud for ikke at forske, at være ude af trit med virkeligheden og lignende, er det, ligesom dette fuldstændigt er prellet af på offentligheden.

Paradoksalt kan man næsten tale om en offentlig fortrængning.

Men nu er der kommet lys over land. Thorkild Thejsen og Folkeskolen er begyndt at beskæftige sig med det væsentlige. Så kan man ikke sige andet om den debat, jeg har deltaget i, så har den i hvert fald skærpet blikket for kvalitetsudviklingsbehovet på Lærerhøjskolen.

Og nu til noget helt andet. Det handler om faglighed.

Jeg ved godt, det står ret tydeligt i interviewet med mig i sidste nummer af Folkeskolen, at jeg går ind for den gedigne faglighed, når den tilbyder sig i samarbejde, men desværre er skæve fortolkninger af udtalelser ikke noget, alene dagspressen har monopol på. Så derfor!

Lærere med identitet og praksis i gedigen faglighed kan både være manna fra himlen og en pestilens. De første indgår aktivt i løsning af skolens opgaver i forhold til udmøntning af folkeskolelovens krav om undervisningsdifferentiering, tværfaglighed, evaluering og samarbejde. De sidste bruger skolens formelle drøftelses- og beslutningssystem destruktivt til at spærre alle forandringer. Ensidigt at vægte det faglige, det sociale eller det personlighedsmæssige i skolen er lige dumt. Alle tre dimensioner må undersøges og udfordres i samarbejdet. Det er der behov for hjælp til en del steder. Det har DLF for længst erkendt, derfor tog foreningen initiativ til udviklingsprojektet Skup. Resultatet er blandt andet blevet en meget brugt serie af værktøj til forandring, en række forskningspublikationer, som kan købes og lånes på Danmarks Pædagogiske Bibliotek, og selvfølgelig en række erfaringer. Det sidste har jeg delt lidt ud af på det sidste, og jeg fortsætter gerne.

Mads Hermansen

Danmarks Lærerhøjskole