Sverige - arbejdsgiverens drømmeland

Kommunernes topforhandler kigger misundeligt til nabolandet uden U-tid, F-tid og Ø-tid

Publiceret

Toppolitikerne i Kommunernes Landsforening har længe med interesse spejdet over Sundet til den nye svenske måde at håndtere lærernes aflønning og arbejdstid på:

- Det, som svenskernes lærerforening er gået ind på, det er jo det, som Danmarks Lærerforening først i 1997 efter lange, svære forhandlinger erkender nødvendigheden af, nemlig en decentralisering, en lokalisering af fastsættelsen af indsats og løn, lyder det fra det konservative byrådsmedlem Søren Andersen, Skive, arbejdsgivernes chefforhandler, når der skal forhandles læreroverenskomst.

- Svenskerne har jo ved forhandling skippet alt det der, vi kalder Ø- og U- og F-tid. Og der kan man jo sige som arbejdsgiver-forhandler - jamen tænk engang, hvis vi i 1993 havde kunnet lave en fremadrettet aftale med lærerne til ikrafttrædelse i 1996 og rækkende ind i næste årtusind. En aftale med en smidiggørelse af begreberne F-, Ø- og U-tid - eller i virkeligheden afskaffelse og henlæggelse til lokalt niveau.

- Jamen tænk, hvad vi havde været skånet for af læserbreve i Folkeskolen og af vanskelige forhandlinger. Jeg må jo sige, jeg får helt tårer i øjnene, når jeg ser, at det kan lade sig gøre i et naboland at lave sådan en aftale, som vi jo reelt har sigtet efter siden 1993, sukker Søren Andersen.

Ved overenskomstforhandlingerne i dette forår pakkede arbejdsgiverne hurtigt tankerne om at pille ved arbejdstidsaftalen sammen:

- Det var der to hovedårsager til. Den ene var, at en smidiggørelse af lønsystemet var en fundamental nødvendighed af hensyn til det samlede kommunale arbejdsmarked. Den anden hovedårsag var, at vi ved overenskomst 95 fik blødt arbejdstidsaftalen op og fik aftaler om at placere nogle akkordforhandlinger og noget kompetence hos den enkelte skoleinspektør. Men det var aftalt til at træde i kraft i august 96, og da vi stod i en forhandlingsfase, som reelt begyndte i efteråret 96, så havde vi ikke erfaringer om 95-aftalens effekt.

I dag, hvor Kommunernes Landsforening har undersøgt virkningerne af akkordsystemet, siger Søren Andersen:

- Overenskomst 95 har svaret regning, men det er klart, at det er ikke nok. Så til næste overenskomstforhandling vil vi naturligvis tage fat på F-faktoren - det er utilfredsstillende med den 1 : 1-faktor for alle fag.

At arbejdsgiverne ville gå efter F-faktoren, har fremgået tydeligt af sommerens skoledebat, men det er svært at få Søren Andersen til at uddybe planerne:

- Vi er nødt til at medvirke til, at den danske folkeskole opprioriteres på enhver måde - både hvad angår renovering af bygninger og undervisningsmaterialer - og jeg vil slet ikke trætte nogen med at sige informationsteknologi. Men altså også at lærernes arbejde er at undervise, og det skal man have ind i billedet i højere grad.

Søren Andersen fastholder, at kommunerne i dag ikke får undervisning nok for pengene:

- Undersøgelserne siger jo samstemmende, at Danmark har Europas dyreste skolevæsen, og på trods af den meget fine indsats er resultatet ikke altid i overensstemmelse hermed. Men jeg vil meget gerne understrege, og det vil jeg godt bede dig tage med, at det ikke på nogen måde er en kritik af dem, der er ansat i systemet. Her taler vi om systemer og aftaler - der er ikke belæg for på nogen måde at kritisere medarbejdernes indsats, det handler om at skabe nogle muligheder for, at de kan nå længere.

- Jeg skal ikke kunne sige, hvordan man vil stille det op ved de kommende overenskomstforhandlinger, om man vil gå ind i noget med gradueret F-tid, eller man vil fastholde princippet om et gennemsnit, men såændre gennemsnittet - det ligger i forberedelsen til næste overenskomstforhandling. Men vi må også finde ud af at begrænse det bureaukrati, der trods alt stadig er omkring arbejdstidsreglerne.

For nylig såede Ugebrevet Mandag Morgen tvivl om effekten af et angreb på F-tiden. Faktisk ville det koste kommunerne 700 millioner kroner at skære ned på F-faktoren, mente bladet, for med en undervisningstid på seks timer dagligt ville lærerne pludselig i henhold til et EU-direktiv få krav på en halv times frokostpause - en kæmpemæssig ekstraudgift for kommunerne:

- Jeg har sjældent læst sådan en gang ævl, lyder Søren Andersens umiddelbare kommentar.

- Det er rent aftalespørgsmål. Tag det administrative kontorpersonale - hvis frokostpausen er over en halv time, så er det uden løn. Den der argumentation, det er noget af det mest søgte, jeg har set længe, siger Søren Andersen og tilføjer:

- Det er jo ikke pauser, lærerne synes at mangle. Det der med frikvartererne, der skulle være pauser, det kunne man jo let komme over, hvis man havde en simplere måde at opgøre arbejdstiden på.

Når også det svenske lønsystem interesserer Søren Andersen, skyldes det først og fremmest muligheden for at styre en del af lønnen lokalt i kommunerne og på den enkelte skole. Men han er godt tilfreds med, at man nu starter med at lade ledergruppen i den danske folkeskole overgå til nye lønformer - så må resten af lærerne følge efter næste overenskomst og også få deres løn opdelt i grundløn, kvalifikationsløn, funktionsløn og resultatløn:

- Debatten om resultatløn er vildt overdrevet i forhold til, hvor stor en andel den kommer til at udgøre af lønnen, siger Søren Andersen. Han er ikke meget for at sætte kriterier på resultatlønnen, men erkender, at han ikke personligt forestiller sig at lade elevernes karakterer indgå i vurderingen af læreren:

- Enhver skoleinspektør med en lærerstab på omkring 50 ved præcis, hvilke fem-ti stykker der er særdeles gode, hvilke fem-ti stykker der er meget gode - og så er resten bare gode nok . . .

Søren Andersen vil gerne igen og igen understrege, at kommunerne har svigtet vedligeholdelsen af skolebygningerne og nu må prioritere at rette op på det. Samtidig siger han, at lærerne skal tilbringe mere tid ved katederet. Men om eleverne skal have flere undervisningstimer, vil han ikke så gerne svare på:

- Det er undervisningsministerens bord. Men jeg kan da sige, at mit barnebarn lige er startet i 1. klasse og har tre en halv times undervisning dagligt fem dage om ugen. Da jeg gik i skole, havde jeg seks gange fire timer. På noget, der ligner 60 år, er undervisningstiden for en 1.-klasse-elev altså faldet fra 25 til 17-1/2 time om ugen - det kræver lidt argumentation at påstå, at det kan være en fordel . . .

Jeg får helt tårer i øjnene, når jeg ser, at det kan lade sig gøre i et naboland

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Powered by Labrador CMS