Det har været lidt svært for mig som arbejdsgiver at få de faglige organisationer til at stole på, at arbejdsgiveren virkelig tror, at lærerne er professionelle og selv kan styre at nå målet, oplever Lars Anderson, chef for børn- og ungeforvaltningen i Eslöv Kommune i Skåne.

Men han har haft en god forbundsfælle i sit arbejde for at overbevise lærerne - nemlig sin modpart i forhandlingerne, den lokale repræsentant for Lärarförbundet, Bengt Wensmark. De to har kendt hinanden i 20 år, og Bengt Wensmark var ikke i tvivl om, at han kunne stole på forvaltningschefen, når han lovede, at det ikke var for at spare penge, at kommunen ville afskaffe loftet over lærernes ugentlige undervisningstid.

- Jeg er havnet i en situation, hvor jeg har skullet sige til lærerne, at det går an at stole på Lars. Og hvis Lars havde sagt en løgn til mig, så kunne vi jo ikke mødes én gang til, siger Bengt Wensmark.

For yderligere at lægge vægt bag løfterne besluttede politikerne, at skolebudgettet per barn ikke må falde frem til aftalens udløb i år 2000. Efterhånden, i løbet af efteråret sidste år, opgav flere og flere lærere deres skepsis, men alligevel brød forhandlingerne sammen i foråret . . .

Kommunen var villig til at give hver eneste af sine lærere en lønforhøjelse på 1.400 svenske kroner per måned, endda med tilbagevirkende kraft til 1. januar, hvis lærerne ville skrive under på, at de ville give afkald på et fast maksimumtimetal for undervisningen. Repræsentanterne for den største lærerforening, Lärarförbundet, sagde ja tak, men det endte med, at lærerne kun fik 900 kroner om måneden, og i stedet bliver der så flere penge til individuelle lønstigninger. Det skyldes et kompromis indgået for at få den anden og mindre lærerforening, Lärarnas Riksförbund, med. Undervejs i de seje forhandlinger siden efteråret 1996 har arbejdsgiveren og den største lønmodtagerorganisation stået side om side over for det mindre fagforbund, der fortrinsvis organiserer gymnasielærerne og lærere i overbygningen.

Da forhandlingerne var gået i hårdknude, indkaldte man det centrale støtteteam fra Stockholm - en gruppe repræsentanter for de to forbund og den svenske udgave af Kommunernes Landsforening, Svenska Kommunförbundet, som har været med til at forhandle den overenskomst, som man skal bygge videre på ude i kommunerne.

- Støtteteamet var god til at overtale Lärarnas Riksförbund, lyder det som med én mund fra den lokale Lärarförbunds-repræsentant Bengt Wensmark og chefen for børn- og ungeforvaltningen Lars Anderson.

- Vi havde et forslag fremme i midten af april, som arbejdsgiveren forkastede, men støtteteamet fik åbnet op hos arbejdsgiveren, så det omtrent blev, som vi havde foreslået, mener Lärarnas Riksförbunds repræsentant Britt Stenkil - med andre ord lykkedes det støtteteamet at få alle til at tro, at de fik ret.

- Det er vores politik, at man skal udvikle skolen først - inden man giver afkald på undervisningstimetallet. Vi mener godt, at man kan udvikle skolen, selv om man stadig har et fast timetal, lyder Britt Stenkils forklaring på, at hendes forbund var så tilbageholdende. Det har været frivilligt for lærerne, om de ville afgive den faste undervisningstid, men det var under ti, der ved fristens udløb 1. juni endnu ikke havde skrevet under - alle medlemmer af Lärarnas Riksförbund.

Eslövs skolevæsen er stærkt decentraliseret - kommunen er opdelt i såkaldte rektor-områder, og herunder sorterer både skole, fritidsordning og daginstitutioner. Politikerne i børn- og ungenævnet var fra starten meget begejstrede for den nye læreroverenskomst, som de opfattede som et stærkt hjælpemiddel i arbejdet for at gennemføre den lokale børn- og ungepolitik, som er trykt i et lille hæfte og sendt hjem til hver eneste husstand med børn. Der er blevet forhandlet i en central gruppe mellem de to lærerforbund og forvaltningen og decentralt i hvert af kommunens 12 rektor-områder:

- Vi ville af med den faste undervisningstid for at overlade det til de professionelle at gøre jobbet - nu ligger der så et stort ansvar på de enkelte rektorer og udviklingsgrupper for, at det ikke bare ender som papirarbejde, siger Lars Anderson.

- Vi har arbejdet med målstyring i mange år, og politikerne er blevet ganske gode til det. Som jeg siger - de skal fortælle, hvad vi skal gøre - og vi skal så fortælle, hvordan vi vil gøre det, hvilken pædagogik vi vil benytte, siger Lars Anderson - og Bengt Wensmark er fuldstændig enig.kara