0   264

Kredsen til spanking på lærerværelset

Hvad skal vi gøre for at være en moderne fagforening

Det er varmt, og ferien nærmer sig. Der står fade med appelsiner, æbler og bananer på bordene, men der er alligevel nogle, der er utilfredse med, at der ikke er købt wienerbrød. Knap halvdelen af Vridsløselille Skoles lærere har slået sig ned for at finde ud af, hvorfor lærerværelset har fået besøg fra kredsstyrelsen.

- Nu er det jeres tur til at fortælle os, hvad vi skal gøre for at være en moderne fagforening, siger tillidsrepræsentanten fra Egelundsskolen, kredsstyrelsesmedlem Annelise Strøm, efter at have præsenteret Vridsløselille-lærerne for den gang spanking, kredsen fik ved indledningen til Projekt Lærerværelse en aften i januar. Da fik 25 Albertslund-lærere - tjenestemandsansatte og overenskomstansatte, unge og gamle, folk fra alle kommunens skoler - en personlig invitation til en aften med Lisbeth. Lisbeth er konsulent Lisbeth Herskind fra Danmarks Lærerforenings kursusafdeling. I to timer var det kunstigt sammensatte lærerværelse buret inde med Lisbeth, der satte halvdelen til at være journalister, mens den anden halvdel fik rollen som lærere, der havde meldt sig ud af Albertslund Lærerkreds i protest. Der blev interviewet og skrevet artikler, og mens journalisterne skrev, arbejdede de udmeldte lærere videre som konsulenter, der skulle komme med bud på, hvordan Kreds 25 kan forbedre sit arbejde.

Artiklen fortsætter under banneret

Den aften kom der masser af problemer på bordet, men denne lumre juni-eftermiddag er Vridsløselille-lærerne mere tøvende over for, hvad det er, de vil vide i kredsstyrelsen.

- Hvor er det, I synes, det halter? er der til sidst én, der spørger kredsstyrelsen og formand Claes Hjort, der også er med i dag.

Annelise Strøm repeterer nogle af de problemer, som ikke styrelsen selv, men Projekt Lærerværelse påpegede: For eksempel, at kredsen er for strategisk, det vil sige, at den nogle gange opgiver uden kamp, hvis styrelsesmedlemmerne vurderer, at det ikke kan betale sig at sætte sig op imod kommunen i en bestemt sag. Dertil er generalforsamlingerne for kedelige (der fnises ved bordene), og kredsen arbejder for lidt med det pædagogiske og tager sig ikke nok af minoritetsgrupperne blandt medlemmerne.

- Jeg synes, vi mangler en mulighed for at sammenligne os med de andre skoler. Man kan tit have glæde af at høre, hvordan man gør andre steder - har de også svært ved at få timer nok til det specialpædagogiske, har de lige så mange problemer med børn, der skejer ud? Hvad skal vi gøre for at blive lige så gode som de andre skoler. Det der netværk mangler vi, lyder det fra Birgit Hauer.

- Det kunne godt være kredsens rolle at bringe folk sammen på kryds og tværs - hernede syd for Roskildevej føler vi jo, at alle pengene havner oppe mod nord, tilføjer hun og foreslår samtidig kredsbladsredaktør Grit Bøje, at bladet en gang imellem kunne tage et tema op og beskrive forskellene mellem de forskellige skoler.

Det kommer frem i snakken, at det i høj grad er fællesskabet fra det gamle, nu nedlagte fælleslærerråd, der savnes. Det samme har lydt på de fem andre lærerværelser, kredsstyrelsen foreløbig har besøgt. Og det går også igen, at årets populæreste kredsarrangement netop er kredsweekenden, hvor lærere fra hele kommunen bringes sammen.

Skolevejlederen og edb-vejlederen efterlyser, at kredsen samler oplysninger fra alle skolerne om timeakkorderne - igen for at kunne sammenligne, og hvis forskellene er rigtig 'sjove', som edbvejleder Bo Jeppesen siger, så kunne de også passende offentliggøres i Kredsbladet. Men det er ikke så enkelt:

- Verden er ikke sammenlignelig mere. Tilsyn med biologi har for eksempel utroligt mange timer her hos jer, og det undrede jeg mig over, indtil jeg fandt ud af, at I har en hel zoologisk have, der skal passes i sommerferien. Andre skoler har efterhånden kun en støvet ræv tilbage at føre tilsyn med, siger formand Claes Hjort. Kredsen har rent faktisk samlet akkorderne sammen fra de forskellige skoler, men har måttet erkende, at det ikke er muligt at sammenligne dem.

Et andet kritikpunkt fra Projekt Lærerværelse var, at kredsen ikke markerer sin politik tilstrækkeligt i offentligheden, det vil sige den lokale ugeavis Albertslund Posten.

- Hvilke tiltag er der planer om op til kommunalvalget? spørger tillidsrepræsentant Flemming Bonde.

- Vi er helt klar over, at der kommer et kommunevalg den 28. november, og vi har også snakket om det i kredsstyrelsen og lagt en plan for blandt andet indlæg i Albertslund Posten og nogle få annoncer - men vi har ikke megen økonomi til det, maksimalt 20.000 kroner. Vi er nok ikke så gode til at præsentere vores synspunkter i pressen, men det er også rimeligt ressourcekrævende. Hvad skal vi skære væk i stedet? spørger formand Claes Hjort. Spørgsmålet får dog lov at blive hængende i luften, samtidig med at det igen og igen understreges, at det kun er lærerne selv, der kan overbevise forældre og politikere om, at man kan noget i den danske folkeskole.

Der snakkes om skoleledernes samarbejde med den øvrige kreds, om decentral løn og kvalitetsudvikling i folkeskolen - kredsbladsredaktøren fortæller, at i Gladsaxe er der sat 4000 Ø-timer af til kvalitetsudvikling.

- Der er sket utrolig meget i forvaltningen - vi er på den 3. direktør på fire år, der er kommet ny organisationsplan for børneforvaltningen, og det hele har ikke rigtig fundet sit naturlige leje endnu. Rent faktisk har vi for lang tid siden foreslået både børneforvaltningen og Pædagogisk Centrals chef, at vi gik i gang med et kvalitetsudviklingsprojekt, men de kan simpelthen ikke nå det hele. De ville gerne, men de har ikke ressourcerne - de virker simpelthen ikke gearet til det i øjeblikket, konstaterer Claes Hjort.

Flemming Bondes talerliste er tom, og Annelise Strøm afslutter mødet, efter at journalisten og fotografen lige har fået lov at se den kæmpecheck og diplomet, som Vridsløselille Skole dagen før har modtaget. Det er Albertslund Kommunes grønne initiativpris på 5.000 kroner for som den første skole i kommunen at kunne hejse det grønne flag efter et gennemgribende arbejde med vand som ressource.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet