Det er den gamle rotte og grønskollingen, der kører børnehaveklassen på Søndermarksskolen. Det er i hvert fald sådan, børnehaveklasselederen Ann-Lis Jensen beskriver sit frugtbare samarbejde med børnehaveklasseassistent Martin Barfod. Ann-Lis Jensen har været børnehaveklasseleder i 25 år og har således været med lige fra begyndelsen af det nu 13 år gamle Bornholm-projekt om sproglig opmærksomhed. Med sine 'kun' tre år på bagen er Martin Barfod stadig ny i denne sammenhæng.

Lige før sommerferien besøgte Folkeskolen en børnehaveklasse på Søndermarkskolen i Rønne for at se, hvordan 'sproglig opmærksomhed' ser ud i praksis.

Sproglegene i børnehaveklassen strækker sig over et otte måneders forløb, hvor lyttelege, rimelege, sætninger og ord, stavelser, forlyde og fonemer præsenteres med stigende sværhedsgrad hen over året i et tempo, der er tilpasset de aktuelle børn.

Børnene sidder i en stor rundkreds på gulvet og kigger forventningsfuldt op på Ann-Lis Jensen: Nu skal de synge sangen, hvor alles navne bliver nævnt: Godmorgen alle sammen . . . Dér er . . . Patrick! Og Patrick lyser op i et stort smil, da hans kammerater synger hans navn.

Trygheden er en afgørende forudsætning for, at børnene er åbne over for alt det nye, og Ann-Lis Jensen og børnene har sammen fundet frem til et ritual, som de glæder sig til: Hver dag kommer børnene efter tur op at sidde på skødet hos Ann-Lis, og i dag er det Julies tur. Først snakker de lidt sammen, og så lyder det, ligesom alle de andre dage:'Jeg synes, det er nogle gode klassekammerater, jeg har!' Og børnene svarer i kor: 'Jeg synes også, du er sød!' - Vi giver den hele armen - det er så herligt at få at vide, at man er dejlig! forklarer Ann-Lis, da hun ser vores skæve smil. Bagefter bliver Julie spurgt, om der er noget, hun ikke bryder sig om: 'Jeg kan ikke lide, når nogen driller . . . Men det gør de heller ikke så meget', tilføjer hun genert.

Så er stemningen lagt, og vi kan gå i gang med dagens sproglege.

Nu er det børnehaveklasseassistent Martin Barfod, der tager over. Han har ligesom børnene stor fornøjelse af legen, som går ud på at finde alle mulige ord, der begynder med forlyden J. Hver uge har sin forlyd, for her i børnehaveklassen er det nemlig snarere forlyde og fonemer - de enkelte lyde i et ord - der skal læres. Hvert barn har som hjemmeopgave skullet medbringe et til to ord, som det har skrevet eller tegnet i sin 'lektiebog', eller som det simpelthen har med i form af en ting, som starter med J: Et barn siger J-uletræ og J-ulepynt og hiver med et triumferende udtryk en pose krøllet julepynt op af tasken. Andre børn fortsætter: J-agerfly, J-ordbær, J-anuar, J-ernrør . . . Da jeg spørger, hvordan barnet mon kan tegne eller skrive et ord som J-anuar, svarer Martin Barfod, at børnene bare skriver ordene på deres egen facon. De legeskriver og fletter måske et par enkelte rigtige bogstaver ind. Hovedsagen er, at de selv kan genkende det. Og det kan de.

Opfindsomheden er stor, og vi når omkring alt lige fra J-ødekager til J-eep og J-afar. Da et barn siger J-erte er der ingen, der studser eller begynder at korrigere. Barnet har ret. Hjerte starter med forlyden J.

Så er det tid til at 'gå i værksteder', og børnene fordeles to og to til forskellige opgaver. To drenge skal lyttelege i et lokale ved siden af. Den ene sætter sig musestille ned på gulvet med ryggen til den anden, som frembringer lyde, han skal gætte.

To andre børn er blevet placeret på hver sin side af et bord, der er adskilt på midten af en høj skærm. Den ene skal lægge en geometrisk figur af tændstikker og med ord beskrive, hvordan han har lagt tændstikkerne, så den anden kan lægge det samme mønster spejlvendt. En svær opgave, der stiller krav til sproglig præcision og rumfornemmelse. Men det lykkes: 'I midten har jeg lagt en tændstik, hvor svovlet peger op mod vinduet . . .'

Et tredje par spiller Memory med rimkort med imponerende resultat. Pigen vender et kort med en tegning af et barn, der vasker sig: 'Vaske'! siger hun, hvorpå drengen tøver og finder et kort med et billede af . . . en taske!

Der lyder klappen i baggrunden. To børn klapper stavelser, mens de siger: Væk-ke-ur! Gry-de! Andre skal med lydkort fortælle, hvor mange lyde, der er i 'Stol'. Svaret er fire. Men der er også fire lyde i 'Marie', hvilket børnene har helt check på.

- De har en høj grad af lydbevidsthed i betragtning af, at de ikke kan læse endnu, kommenterer Ann-Lis Jensen.

Også bogstaverne er kommet på banen her på slutningen af skoleåret: Omkring et rundt bord leges der med klodser, der sættes sammen på kryds og tværs: En dreng har skrevet 'Robot' med Lego, og en anden har lagt et flot langt ord med bogstavklodser: 'Danebro'. Nej, her rettes ingen stavefejl! Det er slet ikke det, det handler om.

Værkstedslegene er ved at være slut. Børnene har været dybt optagede, men en meget velformuleret gut har dog en 'klage' til Ann-Lis: - Jeg kan ikke koncentrere mig, når der er så meget larm. Det er svært at tænke!

Børnene på Søndermarkskolen er ellers godt vant i forhold til mange andre børnehaveklasser. De har to lokaler plus et værksted til rådighed, og der er konstant to voksne omkring dem til at hjælpe og vejlede.

Nu er det tid til at røre sig. Dans, musik og sanglege er også en vigtig ingrediens i undervisningen, og snart hvirvler børnene rundt mellem hinanden i den bornholmske folkedans 'Gamla Toza'.

Da Folkeskolens udsendte bagefter er med på inspektørens kontor til en kop kaffe, pointerer Ann-Lis Jensen:

- Sproglig opmærksomhed er et vældigt godt redskab, og især fordi vi har struktur på, hvad vi gør. Vi følger programmet, men tror på, at det rent pædagogisk er vigtigt at bygge videre på vore egne ideer og erfaringer.

- De dygtige bliver dygtigere, og de svage følger med. Det epokegørende ved programmet er netop, at det er en metode, som de svage profiterer voldsomt af, svarer talehøre-konsulent Jan Niedersøe på spørsmålet, om der ikke er nogen, der ikke kan følge med.

- En af grundene til, at programmet har så god effekt på mange børn, er, at de kan overskue det, og grunden til dette er, at det foregår i en daglig rytme. Hvis det kun er noget, der foregår, når børnehaveklasselederen er i sit kreative hjørne, vil en del af børnene have glemt, hvad de lærte sidst og skulle begynde forfra, fortsætter Jan Niedersøe.

- Ja, supplerer Ann-Lis Jensen: - Nogle børn har et svagt udgangspunkt. Men de er med. De skal bare have lidt mere støtte og struktur. Derfor er det så dejligt, at vi er to uddannede pædagoger, som kan dele os og give de svage lidt ekstra.

- Jeg var en af de børnehaveklasseledere, der havde en undersøgelsesklasse i 1985, og noget af det, projektet viste, var jo, at de gode børn, der har let ved sproget, lærer det under alle omstændigheder, men at de svage kommer med op. Det er hele formålet med den sproglige opmærksomhed - og så synes børnene, det er sjovt, tilføjer Ann-Lis Jensen.

Meget af det, børnene arbejder med i børnehaveklassen, forudsætter, at forældrene kommer på banen og hjælper børnene derhjemme. Måske til nogens overraskelse: Skal de nu ogsålære noget i børnehaveklassen, spørger de.

- Forældrene kommer rigtigt med efter jul, når vi begynder at lave stavelser, og børnene begynder at opdage, at når de sætter lyde sammen, får de ord. Så er de i virkeligheden godt på vej til at læse. Tit kommer forældrene og spørger: 'Hvad er det for nogle underlige lyde, børnene går rundt og siger?' De tænker som alle andre i bogstaver og er nødt til at sætte sig ind i, hvad der foregår. Men det gør de fleste også med stor fornøjelse. De er ofte dybt imponerede over, hvor meget deres børn pludselig kan, fortæller Ann-Lis Jensen.

Der er ikke mange bornholmske børn, der springer børnehaveklassen over. Mellem en og to procent, hvilket måske hænger sammen med, at de lærer så meget, at børnehaveklassen ikke kan undværes.

- Når der i børnehaveklassen lægges så meget vægt på skriftsprogsforberedende aktiviteter, bør det overvejes, om børnehaveklassen skal være obligatorisk, mener Jan Niedersøe.

På spørgsmålet om, hvornår der kobles bogstaver på, svarer Ann-Lis Jensen:

- Vi begynder med lyttelege, rim og remser og går over til sætninger og ord og senere stavelser midtvejs i forløbet. Den sidste halvdel af året kommer vi ind på forlyde og fonemer, og når vi serverer lyden for børnene, viser vi samtidig bogstaverne, så de efterhånden kommer mere og mere ind. Hver gang, vi har afsluttet en lyd, bliver den skrevet ind i en lydbog og danner basis for et memoryspil, som børnene kan bruge i 1. klasse.

- Men der er sket et voldsomt skred i det med bogstaver, tilføjer Ann-Lis Jensen.

- I begyndelsen var vi meget tilbageholdende med bogstaverne, for uha, der skulle jo ikke undervises i børnehaveklassen. Men børn bliver undervist fra fødslen af, og man kan spørge, hvad er leg, og hvad er læring?

Børnene i Rønne Kommunes syv børnehaveklasser har netop været igennem en screening, der skal vise, om børnene har styr på de forskellige faser af sproglegene. Resultatet giver deres kommende 1.-klasselærer et godt indtryk af, hvor hvert enkelt barn står, og hvor der eventuelt skal sættes ind. Prøven viser børnenes fornemmelse for sætningsdannelse, ord, forlyde, enkeltfonemer og så videre. I forvejen har børnene alle været gennem sprogscreeningen som treårige, så eventuelle støtteforanstaltninger er allerede på plads. Denne screening har blandt andet bevirket, at børnenes sprog ved skolestarten er blevet bedre, og at der er sket et væsentligt fald i behovet for taleundervisning i skolen.

- I det bornholmske skolevæsen betragter vi screeninger og prøver som gode redskaber til at følge børnenes læseudvikling, siger læse-skrivekonsulent Sigrid Madsbjerg, som er med til at teste de bornholmske skolebørn med læseprøver i 1., 2., 3. og 4. klasse.

- Kan de så læse i 1. klasse?

- Ja, svarer Sigrid Madsbjerg.

- De kan læse små frilæsningsbøger og i nogle 1.-klasser har man allerede læsekurser. Netop fordi der er denne overlapning mellem børnehaveklasse og 1. klasse, kan lærerne tilrettelægge undervisningen ud fra, hvor den enkelte befinder sig. Det er et godt grundlag for undervisningsdifferentieringen, mener hun.

- I dag bliver der jo kørt sproglig opmærksomhed mere eller mindre struktureret mange steder, siger Jan Niedersø.

- Det er, fordi arbejdet er anerkendt som en aktivitet af værdi: Endelig har man fundet en metode, som de svage profiterer af, og det tager kun 20 minutter om dagen. Men det, der får nogle til at stritte, når de præsenteres for metoden, er, at de er bange for, at det dræber kreativiteten. Men vi ved, at børnene sætter pris på og nyder godt af strukturen og gentagelsen.

- Vi mener, at kombinationen af tre-års screeningen og den strukturerede sproglige opmærksomhedstræning i indskolingsforløbet er en væsentlig årsag til, at bornholmske børn klarer sig så godt i læseundersøgelser.

Det epokegørende er, at det er en metode, som de svage profiterer voldsomt af

Forældrene er dybt imponerede af, hvor meget deres børn pludselig kan