Valg af kongresdelegerede

Lærerstuderendes Landskreds skal vælge ti delegerede

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Der udskrives herved valg af ti delegerede til Danmarks Lærerforenings kongres for perioden 1. november 1997 - 31. oktober 1999 fra Fraktion 5 - Kreds 183 - Lærerstuderendes Landskreds.

De delegerede vælges ved et landsvalg af og blandt medlemmerne af Fraktion 5, Kreds 183.

I medfør af Danmarks Lærerforenings vedtægters paragraf 14, stykke 2, har hovedstyrelsen fastsat følgende tidsplan for valget:

Valget udskrives i Folkeskolen og i LL-Nyt den 14. august.

Sidste frist for aflevering af kandidatforslag er tirsdag den 18. september, klokken 16.00, i Danmarks Lærerforening, Vandkunsten 12, 1467 København K.

Kandidatforslag, stemmeseddel, stemmekuvert og vejledning bringes i LL-Nyt torsdag den 9. oktober. Bladet sendes per post til hver enkelt medlem af kredsen.

Kandidatforslagene bringes også i Folkeskolen.

Sidste frist for aflevering af stemmesedler er mandag den 20. oktober, klokken 16.00. Optælling finder sted i Lærerstuderendes Landskreds' sekretariat og i Danmarks Lærerforening.

De valgte delegerede tiltræder kongressen for den toårige periode.

Kandidat- og stillerlister kan rekvireres ved skriftlig eller telefonisk henvendelse til Danmarks Lærerforenings organisationskontor, Vandkunsten 12, 1467 København K, telefon 3369 6300, fax 3369 6333.

Anni Herfort Andersen

formand