Svær konkurrence - populær krydsogtværs

De rigtige historiesvar

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Folkeskolens sommerkonkurrence, som var lavet sammen med Dansk Skolemuseum, gav læserne hovedbrud. Især spørgsmål seks - om en underlig aluminiumsgenstand - var svær. Så blandt de 335 indsendte kuponer var der kun ti med ti rigtige svar.

Den heldige og dygtige vinder af et weekendophold for to på en af Danmarks Lærerforenings fem kursusejendomme blev: Carl Johan Ahlmann Thode fra Tarm. Andenpræmien, Ove Koragaards bog 'Kampen Om Lyset', går til Peter Ussing Olsen, Løkken.

Vinder af sommerens krydsords-konkurrence er: Ole Gansted fra Esbjerg. Han blev fundet blandt omrking 7.000 besvarelser! Præmien: Et weekendophold for to på Gammel Avernæs, Skarrildhus, Storbæltcentret, Hotel Frederiksdal eller Sixtus.

Krydsords-løsningen lyder: 'Lidt teknologiskræk hører med i starten.'

don,-th

1. a) Emil Sauter oprettede Dansk Skolemuseum, der fik lokaler på Gladsaxe Rytterskole, hvor han på daværende tidspunkt var lærer.

2. b) Sparekasse med 36 ens små beholdere beregnet til klassens individuelle opsparing. 1930'erne.

3. b) 'Loven om højere almenskoler' kom i 1903.

4. b) Det første lærerseminarium i kongeriget Danmark var Jonstrup Statsseminarium, der blev oprettet ved kongelig resolution 25. juni 1790. Allerede i 1788 var der oprettet et præstegårdsseminarium i Tønder, der på dette tidspunkt imidlertid lå i hertugdømmet Slesvig.

Jonstrup Seminarium blev nedlagt ved lov nummer 93 af 15. februar 1989 med virkning fra 1. august 1989, så uddannelsen kunne være endelig afviklet i 1992.

5. c) En pantograf er et tegneapparat til at formindske og forstørre tegninger, for eksempel et kort i en bog forstørret op til et vægkort.

6. b) En rankhedsstøtte - en såkaldt 'Stella Geradehalter.' Tysk anordning, der skulle forhindre, at eleverne hang hen over bordene, men bibeholdt en rank holdning, 1920'erne.

7. c) I 1967 afskaffedes spanskrøret formelt i den danske folkeskole.

8. a) 1930'erne. Udvalget til revision af Skolebøger nedsattes i Undervisningsministeriet i 1930, og betænkningen forelå i 1933.

9. b) Det var ved folkeskoleloven af 1958, at landsbyskolen ligestilledes med købstadsskolen.

10. c) Anskuelsesundervisning. Faget indførtes på de mindste klassetrin ved cirkulæret af 6. april 1900, kaldet det Styhr'ske Cirkulære - navngivet efter kultusminister H.V. Styhr. Anskuelsesbilledet 'Vinter' er af Peter Hansen (1868-1928) og stammer fra serien 'Det Nordiske Forlags Anskuelsesbilleder,' som blev udgivet af forlæggeren Ernst Bojesen i årene 1902-04.

Powered by Labrador CMS