Pædagoger skal ikke være amatørlærere

Pædagoger og lærere skal udvikle deres professioner - og samarbejde

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det var Danmarks Lærerforening, der var tidligt ude med den 'tobenede strategi', hvor vi tænkte netop på sammenhængen mellem faget, professionen og de mere traditionelle fagforeningsopgaver som løn og ansættelse, slår Jørgen Stampe fast i en kommentar til den kritik af DLF, som institutionspædagogernes næstformand, Klaus Willmann, har fremført så flittigt sommeren over.

- Men jeg er enig i, at vi skal videre med en mere fælles professionsudvikling. For fagets skyld, men også for vor status' skyld. Vi skal selvfølgelig også lytte til kritikken. Klaus Willmann ser vores måde at agere på i forhold til U-, F- og Ø-tider udefra, og jeg opfatter det som en kammeratlig kritik. Det er vigtigt, at vi tør være lidt selvkritiske, erklærer Jørgen Stampe, som er formand for DLF's pædagogiske udvalg.

- Der sker nogle voldsomme ændringer i samfundsvilkårene, som betyder noget for hele den offentlige sektor og dermed også for os, der arbejder med børn. Jeg tænker på børnefamiliens vilkår og på, hvor stor en del af tiden børn tilbringer i institutioner og i skolen. Jeg tænker på de voldsomt forøgede kvalifikationskrav i samfundet, ikke mindst de teoretiske. Og på omstillingen til en livslang læring for alle. Derfor skal man lade være med at lede efter syndebukke, mener Jørgen Stampe.

- Der er tale om så store omvæltninger, at vi har brug for en åben dialog om, hvordan vi klarer det. Jeg er enig i, at det er argumenter og dialog, der skal i højsædet.

- Det hænger sammen med lærernes professionsudvikling. Det er ikke nok at være selvbevidste om, hvad vi kan. Det er en forudsætning. Men i fag, hvor det handler om samarbejde og dialog med brugere og politikere, er det også væsentligt, at den side bliver styrket. Det hænger snævert sammen med, hvordan DLF sikrer et udviklende arbejde for alle vore medlemmer, og det er dér, det kollektive i fagforeningstænkningen stadig har sin mission.

Jørgen Stampe mener, at det er udmærket, hvis der kan komme et samarbejde og en diskussion mellem BUPL, Forbundet for Pædagoger og Klubfolk, og DLF i gang uden fordomme.

- Det betyder, at vi skal beskrive os selv og vore styrkeområder. Det skal vi lægge mere vægt på end på at beskrive andres svagheder i nedgørende vendinger, siger han og understreger, at DLF ikke ønsker at hegne noget ind, men et samarbejde skal tage udgangspunkt i de grundlæggende forskelle mellem læreres og pædagogers arbejde - mellem undervisning og fritidspædagogik. Der er overlapninger, men lærerne skal ikke optræde som amatørpædagoger, ligesom pædagogerne ikke skal optræde som amatørlærere.

- Men okay, slutter Jørgen Stampe, vi har noteret os BUPL's opfattelse, og den indgår i vore overvejelser om, hvordan vi får den dialog i gang.

aw

Fagforeningen skal fremstå som en legitim og troværdig repræsentant for faget mere end for medlemmerne.

Klaus Willmann, næstformand i BUPL

Et samarbejde skal tage udgangspunkt i de grundlæggende forskelle mellem lærernes og pædagogernes arbejde.

Jørgen Stampe, formand for DLF's pædagogiske udvalg