Kommunerne skal nu - alle som én - mindst to gange om året indkalde repræsentanter fra skolebestyrelserne til møde om det lokale skolevæsens vilkår og udvikling. Andre kan også deltage i møderne, hvis kommunalbestyrelsen går ind for det.

Førhen kunne kommunerne selv bestemme, om de ville have et sådant forum eller rådgivende organ, men nu er loven blevet justeret på dette punkt samt på et par andre småpunkter i omegnen af skolebestyrelsesarbejdet.

Det nye fælleskommunale forum kan ses som en mager - i anoreksi-klassen må man vel sige - afløser for de gamle skolekommissioner.

- DLF finder det positivt, at loven nu indeholder en bestemmelse, der har til formål at styrke dialogen mellem kommuneniveau og skoleniveau, siger sagsbehandler Jesper Støier, der har repræsenteret DLF i den gruppe, der arbejdede med lovjusteringerne.

- Men vi synes ikke, at den vedtagne ændring er ambitiøs nok. Alle skolens aktører - politikere, medarbejdere, forældre og elever - burde have været sikret en plads i det nye forum. Og så skulle det have haft en mere fast og formel form og status.

Også formanden for Skole og Samfund, Birgitte Bjerregaard, er skuffet over det magre resultat.

- Grunden til, at arbejdsgruppen blev nedsat, var, at vi ville have forældrene til at møde op til skolebestyrelsesvalgene, men det sker ikke med de her småjusteringer, siger Birgitte Bjerregaard.

- Det er skuffende, at lovteksten om det fælleskommunale rådgivende organ er så løs. Det er stadig for meget op til den enkelte kommune at afgøre, hvad den vil. Vores ønske var, at det skulle være ens over hele landet, men viljen var der ikke.

Birgitte Bjerregaard beklager også, at det generelt stadig er for uklart, hvad skolebestyrelsernes kompetence egentlig er.

Af andre småjusteringer kan nævnes, at alle medlemmer af skolebestyrelsen nu er sikret stemmeret. Desuden må viceinspektøren nu - sammen med sin skoleleder - deltage i skolebestyrelsens møder som sekretær.

jvo