Folkeskolens leder:

Store forventninger

Underrubrik

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

- Nå, Nicholai, hvad skal du så lave i børnehaveklassen?

- Jamen, mormor. Jeg skal selvfølgelig lære at læse og skrive - og gå på Internettet.

Nicholai begyndte i børnehaveklassen forleden. Det samme gjorde 58.000 andre.

Både Nicholai og de andre har ret til at have store forventninger. For de næste ti år fylder skolen meget i deres liv. Forhåbentlig med glæde.

Skole betyder lærdom og leg. Fag og fortælling, og slid og surhed. Skole er liv og læring.

Skolen skal give Nicholai og alle de andre sejre. Men den forhindrer ikke nederlag.

Det véd de - forældrene, politikerne og alle de andre. For selv om samfundet er ved at gå op i fugerne, selv om afstanden mellem rige og fattige vokser, selv om de raske i riget suser forbi de arbejdsløse bænkevarmere, så er alle fælles om at mene noget om skolen. De har nemlig gået der alle sammen. Folkeskolen er samfundets eneste fælles kulturelle mødested.

Derfor skal skolen også klare alle de problemer, der ikke kan løses andre steder. Så det er næsten et mirakel, at kritikken af skolen ikke er voldsommere. For selvfølgelig kan børnehaveklasseledere og lærere ikke opfylde alle gruppers forventninger. Og slet ikke påén gang og med det samme.

En skole, der skal tage udgangspunkt i det enkelte barn, kan og skal ikke lære alle at læse før påske i første klasse. En skole uden penge og computere kan ikke lære elever at surfe på Internettet.

Men skolehistorien kan både gentage og forny sig.

Da Folketinget for årtier siden vedtog en lov om læreruddannelse, som nedprioriterede indføring i læseundervisning, blev resultatet derefter. Nu har politikerne så besluttet at lave en læreruddannelse, der ikke giver de studerende noget historisk og samfundsfagligt fundament at stå på. Og informationsteknologien skal studerende og lærere 'integrere' med for få maskiner og uden uddannelse. Og de næste års kvalitative spring skal folkeskolen gennemføre ved at lade lærerne undervise mere og forberede sig mindre!

Logikken er lysende uklar.

Men selv om visse aviser tæppebomber læserne med alarmhistorier om en elendig skole, så lader befolkningen sig ikke så let narre. Hver eneste gang man spørger, hvad den mener om folkeskolen, viser den stor tilfredshed. Og de erfarne - forældre med børn i folkeskolen - er de mest tilfredse. En helt ny undersøgelse fra analysebureauet AIM-Nielsen fortæller, at 83 procent har et positivt eller meget positivt indtryk af lærernes faglige kundskaber og personlige egenskaber.

Men brugerne er også utilfredse. For de véd, at skolen ikke har ressourcer til at opfylde befolkningens og politikernes forventninger. 58 procent af den voksne befolkning mener, at folkeskolen har brug for flere penge, og 23 procent er delvist enige. De tal bør politikerne notere sig.

Men først og fremmest bør de gå i dialog med skolens ansatte om, hvordan der kan skabes sammenhæng mellem forventninger, krav og muligheder.

Folkeskolen er fyldt med glade, videbegærlige børn og arbejdsivrige voksne. Men engagementet kan blive mast af mistro. Det er uanstændigt over for børnene og skolens ansatte, og samfundet har ikke råd til det.

-th

Børnehaveklasseledere og lærere kan ikke opfylde alle gruppers forventninger påén gang og med det samme

Powered by Labrador CMS