Undervisning er gratis

Ombudsmanden kritiserer Undervisningsministeriet for passivitet og manglende klarhed

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Folketingets Ombudsmand, Hans Gammeltoft-Hansen, har i sommer udsendt en foreløbig redegørelse om forældrebetaling til skolerejser. Ifølge grundloven er al undervisning gratis, siger han. Men der eksisterer uklarheder på området.

Ombudsmanden henstiller, at Undervisningsministeriet gennemfører en lovændring, så det præciseres, om forældrene kan afkræves betaling og i bekræftende fald i hvilket omfang.

Undervisningsministeriet har en stærkt begrænset fortolkning af begrebet 'undervisning', mener ombudsmanden.

'Jeg må forstå Undervisningsministeriets tilkendegivelser i sagen således, at de omhandlede aktiviteter falder uden for undervisningsbegrebet, såfremt de tilbydes eleverne (forældrene) frivilligt, det vil sige, såfremt eleverne (forældrene) kan vælge ikke at deltage, men i stedet modtage anden undervisning', skriver Hans Gammeltoft-Hansen.

Ombudsmanden skriver videre, at han mener, at frivillighed ikke kan være et eneafgørende element for fastlæggelse af, om en aktivitet er et undervisningstilbud eller ej. Derfor når ombudsmanden frem til henstillingen om en lovændring.

Flere forældreklager har vist, at der er usikkerhed om retstilstanden i kommunerne. Det burde efter ombudsmandens opfattelse have fået Undervisningsministeriet til at overveje at indhente oplysninger om de konkrete sager og til at præcisere, hvilke udgifter der ikke kan opkræves betaling for, samt skaffe sig overblik over kommunernes praksis. Ministeriet burde have søgt at klargøre retstilstanden for eksempel ved at udarbejde en vejledning om spørgsmålet.

Ombudsmandens redegørelse er sendt til Undervisningsministeriet til udtalelse. Undervisningsminister Ole Vig Jensen har bebudet et møde med ombudsmanden, og her kan ministeren påpege, hvis han er uenig med ombudsmanden. Hvis ministerens forklaring ændrer ombudsmandens opfattelse af nogle punkter, kan han eventuelt frafalde disse i den endelige rapport.

Denne fremgangsmåde bruges i større sager. For eksempel blev samme fremgangsmåde benyttet i Nørrebro-sagen.

Mødet mellem ombudsmanden og undervisningsministeren ventes at finde sted inden for en måned. Derefter bliver den endelige redegørelse sendt til Folketinget.

Niels Christian Sauer, der er lærer på Karlebo Skole, sendte i november 1995 den klage til Folketingets Ombudsmand, der nu er blevet behandlet.

Det vigtigste for ham er, at ingen elever fremover vil kunne udelukkes fra deltagelse i nogen del af skolens undervisning alene på grund af manglende betaling.

- Folkeskolens uanstændige pres mod hjemmene er væk. Redegørelsen standser den foruroligende udvikling, der på langt sigt ville have opløst folkeskolen som begreb. Hvis ministeren vil gå planken ud med et krav om legalisering af brugerbetalingen, ender det med et stort plask. Ud over øremærkede kostpenge får han end ikke de borgerlige partier med til det, siger Niels Christian Sauer.

Sagen er langt fra slut for hans vedkommende.

- Rundt omkring på skolerne ligger penge, der er samlet ulovligt ind. Forældrene bør have deres penge tilbage, hvis de ikke ønsker at forære skolen dem. Hvad vil skolelederen gøre, hvis forældrene møder op for at få deres penge tilbage, spørger Niels Christian Sauer.

Han ved, at der står forældre klar med veldokumenterede sager lige til at bringe for domstolene.

Undervisningsminister Ole Vig Jensen bekræfter, at han skal mødes med ombudsmanden i denne måned, men ministeriet regner ikke med at svare ombudsmanden skriftligt.

- Den foreløbige redegørelse siger, at lovhjemmelen ikke er klar nok. Ombudsmanden tager ikke stilling til, om forældrene må betale eller ej, siger Ole Vig Jensen.

- Men det kan godt ærgre mig, at det ikke kom med i folkeskolereformen, for vi drøftede faktisk spørgsmålet. Derfor undrer det mig også, at Anne-Marie Meldgaard fra Socialdemokratiet nu farer frem i pressen.

- Jeg har altid sagt, at undervisning er gratis, og det skal det blive ved med at være. Men det bliver ødelæggende for folkeskolen, hvis det ikke er muligt at gøre noget ekstra. Vi opfordrer på alle måder vore skoler til at være udadrettede og internationale, så det vil være forkert nu at lægge hindringer i vejen for fornuftige rejseaktiviteter.

- Man kan sige, at vi faktisk har en hundredårig tradition for, at skolen, kommunen og forældrene kan spæde til en rejse, der er en kombination af undervisning og andet. Det har ikke givet problemer, men jeg tror, at det er de meget lange og dyre rejser, der har skabt diskussionen. Det er også utilfredsstillende. Der er ingen grund til at tage langt væk på dyre rejser for at dyrke fællesskabet i en klasse, mener Ole Vig Jensen.

Han siger, at det bliver svært at definere begrebet undervisning, men at det måske er dét, der skal ske nu.

- Tidligere har man løst det på skolerne, hvis der var elever, der af sociale årsager ikke kunne deltage, så har man haft en fond, der betalte for dem, siger Ole Vig Jensen og understreger, at det er vigtigt, at alle skal kunne komme med på lejrskole eller skolerejse. Ingen må blive hjemme på grund af sociale forhindringer.

Anne-Marie Meldgaard, Socialdemokratiets ordfører på undervisningsområdet, er meget tilfreds.

- Ombudsmandens redegørelse siger det samme, som jeg har argumenteret for i årevis. Al undervisning er gratis, og når man tager på skolerejse eller lejrskole, gælder det altså både transport, ophold og kost, ingen må være afskåret fra at komme med.

- Eleverne må gerne spæde penge til et arrangement, hvis de kollektivt har arbejdet for eksempel ved at lave et loppemarked. Men det skal være fra en fælles kasse. Lovgivningen er god nok, hvis den bliver fulgt. Men der må en lovændring til, hvis det skal præciseres ude i kommunerne, hvad der står i grundloven.

- Jeg har sendt mit budskab om Socialdemokratiets holdning i denne sag, så undervisningsministeren er nødt til at indkalde ordførerne, siger Anne-Marie Meldgaard.

Formanden for Lærerforeningen, Anni Herfort, understreger i sin kommentar til sagen, at det, der foregår i skolen, er undervisning, og det er gratis.

- Der kan også være sociale kompetencer i undervisning. Lejrskoler og skolerejser indeholder et forarbejde for eleverne og en efterbehandling, siger Anni Herfort.

- Undervisning indeholder meget socialt. Det er jo en helt almindeligt benyttet fremgangsmåde at tage en klasse, der fungerer dårligt, på hyttetur nogle dage for at ryste klassen sammen. Det er vigtigt, og det er undervisning.

- Alle skal kunne være med på lejrskoler og skolerejser. Der må ikke ske det, at fordi forældrene ikke har råd, skal barnet gå i parallelklassen, mens klassekammeraterne er på lejrskole.

Anni Herfort vil godt acceptere, at forældrene kan betale til kost, fordi børnene jo skulle have haft mad derhjemme alligevel. Men der skal være tale om et lille beløb, understreger hun.

- Det er skoleledelsens opgave at forholde sig til, hvad han vil gøre med de lejrskoler og rejser, der er tilrettelagt til den periode, hvor det hele nu er uklart.

Men det har jo været uklart i mange år. Både kommunerne og andre har lukket det ene øje for problemet, så det vil være godt med en afklaring, mener hun.

Anni Herfort siger, at Lærerforeningen altid har sagt til lærerne, at de ikke skulle stå for klassekasser og lignende, fordi det ikke er lærernes opgave at samle penge ind.

- Man kan heller ikke byde lærerne, at de skal gøre disse spørgsmål om betaling for skolerejser op med sig selv.

Powered by Labrador CMS