Etik er in. Etik er på dagsordenen i medierne, i frokostsnakken og selvfølgelig i skolen. Nu er Det Etiske Råd kommet på Internettet som en service til folkeskolens lærere og elever og andre, som gerne vil have hurtig adgang til informationer.

Hurtige svar er der derimod ingen af.

Det Etiske Råds sekretariat bliver hver dag kontaktet af elever, som spørger til rådets holdning til blandt andet kloning og genterapi, men også ofte til universets sorte huller og prisen på kunstig befrugtning. Vi er glade for den interesse, der er for Det Etiske Råds arbejde, og vi forsøger at give en god service til alle, som henvender sig. Men alt for mange elever må sendes videre i systemet, fordi deres spørgsmål ligger uden for rådets kompetenceområde. Og vi må afvise at svare på deres lange spørgeskemaer, fordi vi simpelthen ikke har tid til det.

Det Etiske Råd er derfor gået på Internettet, så lærere og elever hurtigt kan få adgang til informationer om rådets arbejde.

Elevernes interesse for etiske problemstillinger bekræfter, at 1990'erne er holdningernes og etikkens årti. Uanset hvad man vælger at kalde det, er det tydeligt, at der alene siden 80'erne er sket et værdiskred. 1980'erne var yuppiernes årti. Der var nogen, der tjene mange og hurtige penge - og de blev brugt hurtigt igen på high-tech møbler og mærkevarer: Rolex, Porche og Perrier.

90'erne er et anderledes indadvendt årti. Der er langt mellem high-tech møblerne i Ikeas og Ilvas kataloger. Det er de bløde sofaer og de bløde værdier, som er i centrum: familien, tryghed, sundhed, økologi, selvvirkeliggørelse - og etik. Ethvert dameblad med respekt for sig selv bringer artikler om etik. Berlingske Tidende er hver lørdag udvidet med 'Eksistens', et tillæg om eksistentielle og etiske temaer. Og i folkeskolen hitter projektopgaver med etiske problemstillinger, især kloning og genterapi.

Der er altså i 1990'erne en søgen efter fordybelse og etiske retningslinier, som dels kan ses som en reaktion på det forrige årti, dels som en reaktion på en hastig teknologisk udvikling, hvis perspektiver rejser en lang række grundlæggende etiske spørgsmål: Hvad er det for et samfund, vi ønsker? Efter hvilke etiske principper ønsker vi at styre?

Skal vi, blot fordi vi kan? Skal vi for eksempel undersøge et foster for sygdomme, som det kan være disponeret for og derfor muligvis vil få? Og hvilke konsekvenser skal fundene have?

Skal vi tillade kloning af mennesker? Skal vi tillade kloning af dyr, hvis det måske er vejen frem mod en behandling af menneskers uhelbredelige sygdomme?

Hvordan skal sundhedsvæsenets begrænsede ressourcer anvendes? Hjertetransplantationer frem for rygskader? Behandling af barnløshed frem for kræftforskning?

Skal en patient, som er i arbejde, behandles før en arbejdsløs patient? Skal en forsørger behandles før en enlig?

En søgen efter etiske retningslinier må finde sted i dialog med andre mennesker. Og den dialog er i fuld gang, men der er ingen hurtige og entydige svar på komplicerede spørgsmål. Heller ikke i cyperspace. Vi håber, at adgangen til nettet alligevel vil stimulere den etiske debat og samtidig sikre, at færre elever kontakter Det Etiske Råd uden at få den hjælp, de har behov for. Etik er ikke alene in, men nu også in space.

Informationsmedarbejder i Det Etiske Råd