Debat
0   161

Agurketid

Så er agurketiden over os. Der bliver igen snakket om lærernes arbejdstid eller mangel på samme. Lærernes forberedelsestid skal reduceres, én times forberedelse til én times undervisning er for meget. Den skal, ifølge landets borgmestre, nedsættes ved næste overenskomst. Udtalelser som disse er måske nok populære i sommervarmen, men de vidner om en mangel på indsigt i lærernes daglige arbejdssituation med større og større krav til tværfagligt arbejde, differentieret undervisning, højere klassekvotienter, projektopgaver, teamsarbejde og så videre og så videre. Det er selvfølgelig positivt, at Danmarks Lærerforening i forbindelse med disse udtalelser siger, at hvis nedsættelsen bliver til noget, så bliver der konflikt på lærerområdet, men . . .

Man skulle måske hellere begynde at fundere på en helt ny arbejdstids aftale som er mindre bureaukratisk, mere gennemskuelig og lettere at administrere end den nuværende. En aftale, som tager højde for, at lærerjobbet ikke er et almindeligt 8-16 job, og som derfor heller ikke bare kan struktureres, som om det foregår på en fabrik, der kører i faste intervaller. Man kan ikke bare nedsætte forberedelsestiden og samtidig regne med, at alle intentionerne i den nye folkeskolelov bliver opfyldt. Det er dybest set absurd at tale om en forberedelsestid. Som lærer forbereder man ikke sin undervisning på bestemte klokkeslæt, det er en kreativ proces, som finder sted, når inspirationen er til stede. Man burde derfor fokusere meget mere på, hvor mange undervisnings-timer det er pædagogisk forsvarligt for en enkelt lærer at overkomme, hvis man samtidig ønsker intentionerne i den nye folkeskolelov opfyldt. Dette kunne måske give en anderledes inspiration til de kommende overenskomstforhandlinger end bare en virkelighedsfjern justering i forberedelsestiden.

Artiklen fortsætter under banneret

Tom Kolind

Allerød


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

LÆS OGSÅ