'Det er skolen, som er det dybeste fundament for de vigtigste erhvervskompetencer og for de kulturelle kompetencer'.

- Spis brød til, Sten Clod (Bagsmækken Folkeskolen nummer 28/29).

Aktiv deltagelse i/interesse for erhvervsliv/samfundsliv sideløbende med almindelig optagethed af skolens fag karakteriserer masser af skolens dygtige elever. Altså ikke skolen alene.

Ikke så få unge i dette land fordyber sig i selvvalgte, kulturelle emner. De er de selvlærende, der ikke behøver at takke skolen for at udvikle sig til at blive 'kulturelt kompetente'. Skolen gør, hvad den bør: inspirerer, og man glemmer i denne diskussion det inspirerende samspil mellem faggruppemøder og udvikling, mellem lærere og forlag.

'Skolen er i gang med en udvikling mod nye organisationsformer baseret på lærerteam . . .' Dette citat fra Bagsmækken er en typisk consultpassus. Læseren tror, han læser noget nyt.

Sagen er jo den, at en lærer går ind på arbejdspladsen og ved, at han ikke kan klare det hele selv. Den gensidige, menneskekærlige hjælp er grundlaget for udviklingen i skolen og for at udvikle egen åndelig styrke. Det erkender man hvert år efter den første uge i det ny skoleår. Altså en historisk selvfølgelighed. Det er der ingen lærer, der skammer sig over. Modsat er der heller ingen lærer, der vil være så meget i lommen på en klike, at hans personlighed, reservation, bliver gået for nær.

Hvad der derimod ikke er en dansk, skolehistorisk selvfølgelighed, er, at leder-/titelsygen i dagens samfund medfører, at 'katederunddragelse' fremmes, fordi det er blevet for besværligt at administrere undervisningsstof, forberede det og formidle det til nutidens herlige, individualistiske børn. Det er blevet sjovere, bedre betalt at lege med team for at se, om man kan få 'senatorer' til at løbe sig så hæsblæsende trætte, at man kan få dem udskiftet med 'juniorer', der kan fås til en lavere pris, så dirigenterne selv kan få del i et officielt præstationstillæg. Det er blevet sjovere for visse ledertyper at spille forskellige team ud imod hinanden ved hjælp af pseudo-consulting og små fedterøvstillæg!

Skolen er ikke lærernes, men er skolen da nogens skole, bør lærerne hjælpe hinanden med at gøre den til elevernes. Hvis eleverne har denne følelse - siger 'på min skole', vil jeg godt kaldes Mads på, at både forældre og kommune er stolte over deres skoler i så fint et omfang, som intet MetaConsultfirma ville kunne analysere sig frem til uden årlige kateder-, forældresamtale-, lærer-elevsamværs- og undervisningserfaringer, der batter.

I øvrigt tillader jeg mig at mene, at en arbejdsplads, man vælger at investere livskraft på, må være en monumental arbejdsplads uden midlertidighedens karakter. Man må gerne i sit stille sind, når man kender den ud og ind, og den har krævet hjerteblod, kalde den for sin arbejdsplads.

Gud fri mig for at skulle være et litranummer i et team på en luftig Sten Clod Poulsens 'lærende organisation'. Man skulle tro, at psykologen har gået på en feudal skole.

'Den, der lever skjult, lever godt. Men den, der lever skjult og oplyst, lever endnu bedre'.

Thyge Poulsen

Ans

Forkortet af redaktionen