Et flertal i hovedstyrelsen har indstillet til kongressen i november, at DLF's tjenestemandsansatte pensionister fremover ikke skal have ret til at deltage i urafstemninger om overenskomstresultater. Indstillingen vidner om et flosset menneskesyn med aldersdiskriminerende undertoner og en ringe respekt for medlemsdemokratiet.

Den vil efter min mening betyde dalende engagement i foreningen og medlemsfrafald resulterende i en svækkelse af DLF til skade for både pensionister og erhvervsaktive.

Det er ikke pensionisternes skyld, at der blev kludret i det ved overgangen fra statsligt til kommunalt regi, og det er svært at forstå hastværket med at fratage dem deres overenskomststemmeret. Der skal først være overenskomstforhandlinger igen i 1999.

Efter min mening bør kongressen derfor udskyde afgørelsen et år. Derved kan der vindes tid til en grundig medlemsdebat og til at arbejde for en løsning, der sikrer DLF-pensionisterne medindflydelse og fuldt medlemskab.

Det groteske i situationen understreges af, at Københavns Lærerforenings pensionister uanset udfaldet af kongressen bevarer deres overenskomststemmeret og fuldt medlemskab takket være en særlig forhandlingsret i København og vedtægter i Københavns Lærerforening, som svarer dertil. Selv om vi naturligvis glæder os derover, føles det helt urimeligt, at ikke alle landets tjenestemandsansatte pensionister har samme ret og er fulde medlemmer af deres forening.

Jørgen Pagh Andersen

pensionist i

Københavns Lærerforening