I Folkeskolen nummer 25 har lektor Birte Sørensen fået to hele sider til at søge at begrunde, at publikationen 'Mål For Læsning' slet ikke burde være udgivet.

Hun spørger efter begrundelsen for udgivelsen og svarer selv, at hun ikke kender den, bortset fra at hun indledningsvis antyder, at det måske er for at glæde Finansministeriet og OECD. Denne useriøse antydning er forkert. Hvis Birte Sørensen havde læst publikationens fyldige indledning, havde hun ikke været i tvivl om, hvorfor Læse-stavekonsulenternes Landsforening har udgivet hæftet.

'Det er ikke nogen let sag at følge skoleelevers læseudvikling gennem et helt skoleforløb og opstille konkrete mål for de enkelte klassetrin,' skriver Birte Sørensen. Det har hun helt ret i. At opgaven er vanskelig, skal imidlertid ikke afstå fra at gøre et forsøg på at løse den. Kun tilbagemeldinger fra de mange lærere og skoler, der allerde nu har sat sig for at følge målfomuleringerne i de kommende år, vil vise os, om formuleringerne er anvendelige. Birte Sørensen bryder sig ikke om Lix og LUS, og det gør hun udmærket og meget fyldigt rede for i sin kommentar. Det lader sig næppe gøre at diskutere videre om dette her i bladet, men hun ser desværre helt forbi, at 'de operationelle mål for læsning er anført, for at dansklærerne i visse tilfælde kan eksemplificere, at der år for år arbejdes mod højere læsemål . . .' (vejledningen side 23). I modsætning til, hvad Sørensen giver udtryk for, så har vi, der arbejder i folkeskolen, fuld tiltro til, at lærerne kan håndtere de pædagogiske evalueringsredskaber sammen med deres daglige iagttagelser.

Vi har haft en vis overbærende forståelse for, at den almindelige dagspresse har fokuseret meget på disse operationelle mål, men det er naturligvis bekymrende, når en af de nøglepersoner, der skal efteruddanne det danske lærerkorps i læsning, slet ikke er i stand til at finde det centrale budskab i 'Mål For Læsning', nemlig de almindelige formåls- og målbeskrivelser, der har en langt mere fremtrædende og omfattende plads i publikationen.

Birte Sørensen skriver, at elevernes læselyst nok nævnes, 'men da den ikke kan måles, får den ikke nogen fremtrædende plads.' Jeg ved ikke, hvordan hun mener, at opfordringen til, at lærerne bør fokusere meget på elevernes læselyst, kan blive mere fremtrædende. I målformuleringerne for de fem første klassetrin er læselysten anført indledningsvis. At 'Mål For Læsning' ikke er en række metodiske anvisninger, der blandt andet skal uddybe, hvorledes læselysten skal søges bevaret. Denne opgave og de øvrige metodiske anvisninger overlader Læse-stavekonsulenternes Landsforening ganske og med fuld fortrøstning til lærerne selv og i uddannelsen og efteruddannelsen til seminarielærerne, Birte Sørensen og hendes lærerhøjskolekolleger.

Det havde været mere interessant, hvis Birte Sørensen i sin artikel havde givet os sine bud på et planlægnings- og evalueringsredskab for læsning i stedet for at hænge sig fast i et hjørne af 'Mål For Læsning', og mens lektor Birte Sørensen sidder ironisk distancerende i sin lærerstol på Lærerhøjskolen i Århus, vil vi fortsat arbejde med at forbedre målformuleringerne, og vi imødeser gerne konstruktive forslag til en sådan forbedring til en revision i år 2000.

Bent Christiansen

Formand for Læse-stavekonsulenternes Landsforening