Debat

Fantast og ikke visionær

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I en kommentar i Folkeskolen nummer 26/27 får skoledirektør Chresten S. Christensen lov til at udbrede sig over to sider om alting og ingenting. Det er sandelig ikke enhver beskåret, så jeg må nok høfligst spørge, om jeg måtte få optaget dette synspunkt om et enkelt punkt i kommentaren, selv om en del nok var en bemærkning værd.

Chresten Sloth Christensen er af den opfattelse, at Ole Vig er en af de mest visionære undervisningsministre, dette land har fostret.

Heri er jeg ikke enig. At være visionær betyder blandt andet, at fremtiden/virkeligheden bekræfter visionerne. Det er ikke tilfældet med Ole Vig Jensen. Og her tænker jeg ikke på hans og hans partis venskabelige og respektfulde omgang med det brutale og undertykkende regime i det hedengangne DDR (Østtyskland), da ikke så få talte højrøstet og i dyb alvor om senkapitalismens sidste krampetrækninger. Her er der nok bare tale om appeasement tilsat lidt almindelig politisk opportunisme.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Nej, jeg tænker faktisk på hans indsats på det undervisningspolitiske område, hvor hans fejlbedømmelser er af tilsvarende substantiel karakter.

Jeg husker således et møde i foråret 1973, da folkeskoleloven af 1975 skulle køres i stilling. Mødet foregik i Aalborg, og der optrådte Ole Vig Jensen som ivrig bannerfører for det nye fag samtidsorientering. Det var bare sagen og som kaldet til de nye tider i stedet for al det gamle historie, som eleverne alligevel ikke kunne bruge til noget, mente folketingsmedlem og viceskoleinspektør Ole Vig Jensen.

Min kollega og jeg, som overværede mødet, og som begge havde godt et halvt års undervisningserfaring bag os, vidste ikke, om vi skulle le eller græde, for vi var fuldkommen klar over, at det ikke ville kunne gennemføres, fordi fagets hele idé byggede på en forestilling om unge på 14-16 år, som ikke var af denne verden.

Og selv om konkurrencen er hård, må man vel have lov til at sige, at faget da også blev den til dato største fiasko for den danske folkeskole.

I dag er Ole Vig Jensen blandt andet en ivrig fortaler for idéen om elevernes ansvar for egen læring, hvor læreren er reduceret til konsulent.

Når man kan forsvare dette pædagogiske, metodiske, didaktiske, organisatoriske, psykologiske og filosofiske illusionsnummer, så er man ikke visionær; så er man fantast, og det er jo noget helt andet.

Jens Colding

Skjern

Powered by Labrador CMS