Så skal vi til det igen; igennem en masse ord og meninger om ledernes forhold. Det skriver Folkeskolen i nummer 24, på side 31.

Der er ligefrem nedsat en tænketank, og det kan man jo godt gå hen og blive grumme bekymret for. Nye ideer og tanker og gerne set med 'andre' øjne er i sig selv ikke dårligt, men hvor er vi ofte udsat for komplet uvidende menneskers skråsikre meninger, der luftes med allehånde mere eller mindre skjulte hensigter. Tænk bare på frejdige Frankieboy!

Vi lider stadig under Haarders karkludskorstog, hvor mange skoleinspektører blev presset ud i en 90'er-liberalistisk lederstil, som de slet ikke har kunnet leve op til.

Når jeg så ser på det udvalg af tænketank-deltagere, som Folkeskolen omtaler, må jeg sige, at jeg finder det dybt bekymrende, når Michael Christiansen, direktør på Det Kongelige Teater, er at finde blandt de udvalgte. Det er en uskik, at de samme ping'er går igen alt for mange steder i samfundet. Hvorfor kan teaterdirektøren ikke nøjes med at passe sit teater, det må da indlysende nok være en fuldtidsstilling, endda med et betydeligt arbejdspres. Senest er det kommet frem i byggesagen, at Michael Christiansen ikke har det bedste forhold til alle de mange kunstnere og forskelligartede grupper ansatte, så hvorfor i alverden skal han nu være med til at give gode råd til folkeskolens ledere? I virkeligheden burde det vel være lige omvendt!

Et andet af teaterdirektørens 'små' (sikkert ikke særlig krævende) bijob er at være bestyrelsesformand på Danyard-værftet. For at sikre værftets overlevelse - og det er jo krævende - har Michael Christiansen blandt andet gjort det til en dyd at sælge krigsmateriel (skibe) til tvivlsomme demokratier i Asien. God fornøjelse i tænketanken, han skal nok tilføre os noget nyt og spændende. Kom en tiger i tanken.

Ole Mathiesen

Virum