Ida er seks et halvt år og glad, fordi hendes mor har vundet en masse penge. Men hun forstår ikke helt, hvad det er for et lotteri, mor har vundet i - at det er det danske retssystem, at hun selv spiller en væsentlig rolle i sagen, eller at afgørelsen får betydning for mange, mange andre danske mødre.

Idas mor, lærer Merete Barfred Jensen, er i Højesteret blevet tilkendt en erstatning på 136.000 kroner plus renter, fordi Odense Kommune fyrede hende få dage efter Idas fødsel. Kommunens advokat kunne ikke overbevise Højesterets dommere om, at graviditet og barsel havde været helt uden betydning, da man besluttede at fyre hende efter fem et halvt år i byens skolevæsen.

- Det er en stor sejr for begrebet omvendt bevisbyrde, siger formanden for Ligestillingsrådet, Ingrid Rasmussen, efter dommen.

- Jeg kan godt forstå, at det har været en lang proces for Merete Barfred, men hendes tålmodighed har lønnet sig - både for hende selv og generelt. Hun skal have lige så meget tak, fordi hun har rejst sagen og kæmpet for den, som de instanser, der har støttet undervejs. Det var godt gået, lyder det fra Ingrid Rasmussen.

Netop fordi det er ligebehandlingslovens otte år gamle regel om omvendt bevisbyrde, der er kernen i dommen, er afgørelsen ikke knyttet til Merete Barfreds fag som lærer, men vil være lige så gyldig i ethvert andet fag.

- Jeg har hele tiden følt, at det var forkert, det der skete dengang. Jeg syntes, min sag var værd at kæmpe for - hvis jeg havde tabt, ville det være et vink med en vognstang til os som børnefamilier om, at vi egentlig ikke stod forrest i køen til at få en stilling på arbejdsmarkedet, siger Merete Barfred Jensen, hvis hjem i Ry ved Silkeborg i dagene efter dommen lignede en mindre blomsterforretning. Over 100.000 kroner af pengene fik hun, da landsretten tilkendte hende et halvt års løn sidste år, men fordi Odense Kommune søgte om bevilling til at føre sagen videre til Højesteret, turde hun ikke bruge en øre af pengene. Men en enig Højesteret forhøjede erstatningen til ni måneders løn, blandt andet med henvisning til, at Merete Barfred var arbejdsløs i to år efter fyringen. Nu kan hun så småt begynde at tænke over, hvad pengene skal bruges til - et praktisk arbejdsbord og nye cykler til børnene står foreløbig øverst påønskesedlen.

Merete Barfred Jensen og hendes familie forlod Odense efter fyringen. Mange timelærere var blevet afskediget dengang, og Danmarks Lærerforening blokerede på det tidspunkt kommunens ledige stillinger i flere måneder, fordi Odense ikke ville anerkende, at lærere var ansat ved det samlede skolevæsen. Merete Barfoed valgte i stedet at flytte til Århus Amt, hvor udsigterne for dem begge så mere lovende ud. Siden har hun kun haft vikariater siden, men begynder efter sommerferien i en fast stilling på en amtsinstitution.

Merete Barfred var i første omgang gået til byretten med sin sag. Her tabte hun, men hun havde i mellemtiden opdaget, at en anden lærer, Anne Mette Jeppesen, havde fået støtte fra Danmarks Lærerforening i en tilsvarende sag. Med økonomisk opbakning fra Lærerforeningen gik hun og hendes advokat videre til Østre Landsret. Her vandt Merete Barfred sagen, men dommerne var ikke enige.

- Der var ingen klager på Merete Barfred. Hun var kvalificeret og kunne have påtaget sig ledige skemaer på to andre skoler. Også pædagogisk råd på skolen var imod fyringen, selv om hun på det tidspunkt kun havde været på skolen i tre måneder, påpeger DLF's konsulent på sagen, cand.jur. Momme Knudsen og tilføjer, at det er bemærkelsesværdigt i ligestillingssammenhæng, at Højesteret har forhøjet godtgørelsen fra seks til ni måneders løn.