USA
0   291

Alle præsidentens lærere

USA's præsident Bill Clinton har store visioner for skolerne. Og de amerikanske lærere er så glade, at man er parat til at give ham ret i hvad som helst

Han talte i femten minutter om uddannelse og brugte kun otte på udenrigspolitikken, lød den måbende kommentar fra Kathleen Lyons fra USA's største lærerforening National Education Association (NEA), efter at Bill Clinton havde afleveret sin 'State of the Union'-tale til den amerikanske befolkning.

- Vi mener selvfølgelig, at det er på tide, at uddannelse får stor vægt, siger hun.

Artiklen fortsætter under banneret

Clinton er ifølge ham selv 'besat' af uddannelse. Under guvernørtiden i Arkansas brugte han megen energi på at forbedre statens skolesystem, der gik for at være et af USA's mest forsømte. Og nu er tiden kommet til de store ord til hele nationen, blandt andet fordi Clinton drømmer om at blive den præsident, der vil gå over i historien som 'uddannelsespræsidenten'.

Clinton har fremsat et tipunktsprogram, der skal gøre amerikanerne til de bedst uddannede i verden. Det inkluderer penge til reparation af et væld forfaldne skoler, sværere eksamener, højere standarder blandt lærerne, henstillinger til, at det 13. og 14. skoleår bliver obligatorisk samt skattelettelser til collegestuderendes familier.

Et af de mest prominente forslag fra Clinton er det såkaldte 'America Reads'-initiativ. Clinton er forarget over, at fyrre procent af de amerikanske otte-årige ikke kan læse på egen hånd, og det skal der laves om på.

Men for at tækkes den republikansk-dominerede kongres og den slunkne økonomi har præsidenten forsøgt at lave forslaget så billigt som muligt. I stedet for at bevilge penge til bedre læreruddannelser er planen derfor at sende en million frivillige, en såkaldt folkehær, ind i skolerne for at hjælpe med at lære eleverne at læse. De frivillige, der skal samarbejde med både skoleledere, lærere og bibliotekarer, skal ikke erstatte lærerne, men give ekstra hjælp og støtte. Forslaget, som Clinton vil bruge 1,5 milliarder dollars på, er i undervisningskredse blevet modtaget med jubel. I hvert fald officielt.

- Vi ser et motivationsproblem hos mange børn. Og folk udefra, hvad enten det er universitetsstuderende eller forretningsfolk, vil kunne give eleverne en bedre fornemmelse af, at man ikke bliver læge eller elektriker uden at kunne sin ABC, siger Gary Marx, der er sekretariatschef i American Association of School Administrators.

- Det er vigtigt, at lokalsamfundet tager del i børnenes undervisning. Lærernes rolle vil i højere og højere grad blive som en orkesterleders, hvor han eller hun dirigerer de forskellige undervisningsmæssige ressourcer, hvad enten det drejer sig om samarbejde med en museumsleder, en ekspert i computerlære eller en frivillig læsevejleder, siger Gary Marx, der går fuldt ind for Clintons plan.

Lærernes organisationer har heller ingen officielle indsigelser over for forslaget eller for den sags skyld andre dele af tipunktsplanen. Men i krogene bliver der mukket højlydt.

- Man er skeptiske over for denne hær af amatører. De svageste børn har ofte særlige problemer, og hvad skal en husmor eller gymnasieelev stille op med en ordblind elev med psykiske vanskeligheder? I stedet burde man bruge pengene på at uddanne lærerne bedre, siger Linda Darling-Hammond, professor ved Columbia University og leder af National Commission on Teaching and America's Future.

- Men ingen vil 'vippe båden' unødigt. Selvom mange mener, Clinton begår en fejl, siger man okay, simpelthen fordi man endelig har en præsident, der overhovedet siger noget om uddannelse, siger hun.

Frygten for at gøre præsidenten sur ses tydeligt i fagforeningernes holdning.

- Vi ønsker ikke at være negative. Hovedsagen for os er, at der sker noget, siger Susan Whitmore fra NEA, der heller ikke vil spekulere over, om forslaget vil komme til at tage job fra lærerne.

- Det eneste, vi gerne vil sikre os, er, at det ikke kommer til at gå ud over skematimerne, siger hun.

Fra det amerikanske undervisningsministerium bedyrer man, at der ikke er nogen planer om, at den frivillige læsehjælp skal tage pladsen fra selve undervisningen. Men der er nogen usikkerhed om, hvornår eleverne rent faktisk skal have hjælp fra de frivillige. Forslag om sommerferietræning og eftermiddagslæsning er blevet nævnt. Men ingen har øjensynlig overvejet, hvad det kommer til at betyde for den i forvejen meget lange amerikanske skoledag, hvor tredjeklasseelever ofte går i skole syv-otte timer dagligt.

- Joh, det kan blive heftigt, men det er jo op til de enkelte stater og skolebestyrelser at finde ud af, hvordan det skal gøres, siger Tracy Collins fra US Department of Education.

Det amerikanske skolesystem er et hundrede procent decentraliseret. Så selvom kongressen stemmer for programmet, er det derefter op til de lokale skolemyndigheder at sætte det i værk, hvilket i høj grad bliver en frivillig sag.

Lærernes organisationer er ikke bekymrede for børnenes lange dage, og det eneste punkt, hvor Susan Whitmore fra NEA har en spagfærdig indvending, er i forhold til Clintons vrede over de amerikanske børns manglende læsefærdigheder.

- Måske er det en anelse overdrevet. En stor international undersøgelse viser, at det måske slet ikke står så skralt til. Kun Finland overgår USA, når det handler om ren læsefærdighed, siger Whitmore.

Udefra ser de amerikanske lærere generelt ud til at være mere trygge ved Clinton og hans plan, end han er ved dem. Præsidenten lagde nemlig ikke fingrene imellem, når det gælder lærernes kompetence.

- Vi bør belønne og anerkende vore bedste lærere og samtidig hurtigt og retfærdigt fjerne de få, der ikke er gode nok, sagde Clinton i sin tale.

Selvom det var usædvanligt, at præsidenten direkte henstillede til 'fjernelse' af dårlige undervisere, ser lærerne selv ikke ud til at have nogen indsigelser. Ingen af lærerorganisationerne vil direkte indrømme, at deres medlemmer ikke er gode nok til at undervise, men det er tæt på.

- Vi går helt ind for, at vi skal blive bedre, lyder det fra begge de store fagforeninger, NEA og American Federation of Teachers.

I USA er det temmelig tilfældigt, hvad lærerne har af uddannelsesmæssig baggrund. Og ingen ser ud til at have noget overblik over, hvordan lærerne er uddannet. Mange har en Bachelor degree i undervisning, men hvad det indebærer, svinger meget fra stat til stat og universitet til universitet.

- Det er ikke usædvanligt, at lærere begynder deres karriere uden overhovedet at have været i praktik. Andre har været hjælpelærer i 12 uger, inden de selv begynder i klasseværelset, siger professor Linda Darling-Hammond.

Men der er dog ifølge universitetsfolk en tendens til, at niveauet langsomt højnes.

- Flere tager en Masters i undervisning, siger Sylvan Beck, professor på George Washington University i Washington.

- Indtil nu har det været svært at sammensætte en undervisning, hvor lærerne kom ud med et speciale. Det prøver vi på at ændre, siger hun.

Men oftest ender de bedre uddannede i de rige skoler i velhavende områder, og slumkvarterernes skoler må nøjes med de dårligst uddannede lærere. Alt tyder derfor på, at læsehæren først og fremmest vil blive indsat her.

Sammenlignet med Danmark har pædagogik en helt anden plads i det amerikanske skolesystem, nemlig i bunden af hierarkiet.

- De lærere, der udelukkende kommer ud med en Bachelor, har ofte kun haft et enkelt 25-timers kursus i pædagogik, siger Darling-Hammond, der forklarer den lave prioritering med, at undervisning i USA traditionelt ikke er blevet betragtet som en profession.

- Det er blevet anset for et arbejde på linie med fabriksarbejde. Lærerne får en tynd instruktionsbog om, hvordan man går frem i pensum, og så forventer man, at eleverne lærer, hvad de skal.

Susan Whitmore fra NEA er enig.

- Der er ikke nogen tradition for at diskutere pædagogik her i landet, siger hun.

- Lærerne går isolerede rundt, og man snakker ikke om, hvordan der bliver undervist, siger hun.

Men selvom Clinton har taget fat i kravebenet på uddannelsessektoren, er det nok spørgsmålet, om pædagogik får nogen særlig vægt i den nærmeste fremtid. De fleste undervisningsorganisationer koncentrerer sig stadig mest om, hvad lærerne bør vide, og mindre om, hvordan de underviser.

I det amerikanske undervisningsministerium vil man ikke kommentere, hvad Clintons bemærkning om fjernelse af lærere egentlig betyder. Men man henviser igen til, at standarderne skal forbedres. Blandt andet ved at indføre en national akkreditering af lærere, der skal etableres som en stor eksamen, der tages efter endt uddannelse.

Lærerne har intet imod at blive udsat for flere eksamener og krav. For når alt kommer til alt, er det bedre at have en kritisk ledelse end slet ingen, lyder meldingen fra organisationerne.

Lisbeth Larsen er freelancejournalist.

En million frivillige, en såkaldt folkehær, sendes ind i skolerne for at hjælpe med at lære eleverne at læseVi ønsker ikke at være negative. Hovedsagen for os er, at der sker noget, siger man hos USA's største lærerforening


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ