Da Kommunernes Landsforening (KL) for kort tid siden havde delegeretmøde i Århus, fik alverden at vide, at de danske kommuner var parate til at udvikle folkeskolen, og at man stod på spring for at skabe en skole, som befolkningen kunne bakke op om.

Få dage senere - lige før sommerferien - indgik selv samme KL en spareaftale med regeringen om kommunernes økonomi i 1998. Her levnes ikke plads til andet end stilstand.

- Vi kan endnu en gang konstatere, at der er en verden til forskel på den folkeskole, politikerne stiller befolkningen i udsigt, og den virkelighed, folkeskolen bliver overladt til at arbejde i, lyder kommentaren fra Danmarks Lærerforenings formand, Anni Herfort.

KL's formand borgmester Evan Jensen, Lejre Kommune, sagde på delegeretmødet, at kvalitet og effektivitet i den offentlige sektors ydelser er en af hovedhjørnestenene i samarbejdet mellem staten og kommunerne. Og han tilføjede:

- Debatten om folkeskolen er ved at komme ud af proportioner. Folkeskolen udråbes som stedbarn. Som forstenet og ubrugelig. Men sandheden er, at folkeskolen optager mange rundt om i landets kommuner. Der er stor lyst til at forandre og tilpasse folkeskolen til videns- og informationssamfundet. Arbejdet med en kvalitetsudvikling i folkeskolen er langt fremme. 85 procent af kommunerne har tilkendegivet, at de er i gang med at sætte mål for det pædagogiske indhold i folkeskolen. Vi ønsker kvaliteten i undervisningen, i børnenes hverdag og i skolernes ledelse sat i centrum. Vi ønsker en skole, som befolkningen bakker op om. Ikke en folkeskole, man vælger fra. Vi er ikke i en situation, hvor 'Kartago bør ødelægges'. Vi har et godt fundament i folkeskolen. Derfor vil jeg appellere til dem, der vil folkeskolens bedste: Stop den letkøbte og golde kritik, der kun sigter mod de store medieoverskrifter. Tag i stedet et medansvar for folkeskolens fremtid.

Flotte var ordene, og derfor kan det overraske, at KL i aftalen med regeringen opfordrer kommunerne til at planlægge en afdæmpet udvikling - specielt i 1998. Afdæmpningen understreges af, at aftalen kun rummer en forhøjelse af statens bloktilskud til kommunerne på 1,5 milliarder kroner i 1998 og yderligere 1,5 milliarder i 1999.

Anni Herfort:

- Vi har dokumenteret, at der allerede i 1998 er behov for en merinvestering på 4,2 milliarder kroner på folkeskoleområdet, så det er utroligt, at aftalen ikke sikrer folkeskolen flere penge. Ikke én krone af de ekstra penge til bloktilskud er øremærket til folkeskolen. Regeringen og KL sætter kommunerne i en meget vanskelig situation.

Det sidste bekræftes af en undersøgelse, som de tre stiftstidender og JydskeVestkysten offentliggjorde efter indgåelsen af KL's og regeringens aftale. Den viste, at 60 procent af kommunerne i deres områder ikke er til sinds at bruge flere penge på skolebygninger.

- Det understreger tydeligt, at der er behov for en national handlingsplan for folkeskolen, siger Anni Herfort.

- Den har KL opfordret til at sætte i værk, og vi er parate til at gå forpligtende ind i arbejdet, men kun hvis det hænger ordentligt sammen. Både staten og kommunerne skal involvere sig, og arbejdet skal foregå i trygge rammer.

Med det sidste hentyder Anni Herfort til, at KL's formand på delegeretmødet kom med en markering, der tydeligt fortæller, hvordan han forestiller sig, at der skal skaffes midler:

- Vi besluttede på sidste års delegeretmøde at iværksætte forsøg med øget tilstedeværelse på skolen. I overenskomsten med lærerne har vi fået indføjet en genforhandlingsklausul. Den gør det muligt at rejse spørgsmålet om forberedelsestiden, når forsøgene er færdige i 1998. Ved den lejlighed eller senest ved forhandlingerne i 1999 vil en ændring af forberedelsesfaktoren blive et kommunalt hovedkrav, sagde Evan Jensen fra talerstolen, og det får Anni Herfort til at reagere.

- Den slags ytringer fjerner trygheden og efterlader det indtryk, at ordet kvalitetsudvikling er blevet misbrugt, siger hun.

Det er lokalt, at der nu skal stilles krav, hvis folkeskolen skal have flere midler tilført, mener DLF.

- Vi ved, at befolkningen står bag ønsket om at styrke kvaliteten i folkeskolen. Jeg vil derfor opfordre borgerne til at sikre folkeskolen en central placering i den kommunale valgkamp, siger Anni Herfort.

Folkeskolen har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Evan Jensen.

Jan Kaare er freelancejournalist.