Energibussen ruller

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Der skal el til, ligegyldigt om du rister en skive brød eller lytter til Michael Jackson. Men det kan gøres på mange måder. Skoleelever skal være energi- og miljøbevidste, og derfor tilbyder Københavns Belysningsvæsen gratis undervisning i energibesparelse til alle københavnske skoler.

'Energibussen ruller' er for elever i 6. klasse. Her kommer Belysningsvæsnet ud til skolen og inviterer børnene indenfor i bussen i to lektioner. Bussen er fyldt med elektronisk isenkram, og eleverne lærer, hvordan de kan spare på energien, og hvordan el bliver til.

'Valget er dit!' er for 9. klasse, og her handler det om undervisning i at vælge energirigtigt. Undervisningen varer to lektioner og foregår hos Energirådgivningen for boligkunder.

Sidste tilbud er 'El kan være farligt.' De tre lektioner er for elever fra 7.-10. klasse og kan foregå i klasseværelset.

Ring på telefon 3395 2134, hvis du vil vide mere.