Små børn med store muskelknuder i nakken, computerbørn uden jordforbindelse og børn, der får ødelagt deres naturlige bevægemønster, fordi man kræver af dem, at de skal sidde stille på en stol i alt for mange timer om dagen. Det er nogle af de problemer, afspændingspædagog, DAP (Danske Afspændingspædagoger), Dorrit Lykke Andersen har set i sit arbejde som ergonomisk konsulent for flere kommuner. Og det er et stigende problem.

Ondt i ryggen er nærmest en national sygdom. En sygdom, der årligt koster samfundet uhyrlige summer.

Vejen ud af det hedder forebyggelse, mener Dorrit Lykke Andersen. Men forebyggelse er ikke noget, vi tager særlig alvorligt, for det er noget, der koster penge, og som man ikke lige umiddelbart kan se resultaterne af. Effekten viser sig måske først om 20-30 år.

- Samtidig betyder motorikken meget for evnen til at lære. Det er i dag veldokumenteret, at et barn med indlæringsproblemer kan have stor hjælp af at få styrket de motoriske funktioner. Det kan betyde en bedring i evnen til at lære, siger Dorrit Lykke Andersen.

- Børn bruger generelt kroppen mindre i dag end tidligere. Der er en stor gruppe af børn, der slet ikke bruger deres krop - chips- og cola-børnene. Så er der en gruppe, der dyrker idræt. De bruger kroppen på en meget struktureret måde og har ingen egentlig fornemmelse af deres krop. En del i denne gruppe dyrker også for meget idræt, især sportsgrene, der fordrer, at man er dygtig, holder ud længe og ser ud på en bestemt måde. Det er ødelæggende for kroppen. Faktisk er to tredjedele af alle idræts- og motionsskader hos unge overbelastningsskader.

- Men børnenes hverdag er ofte også meget struktureret. De flyttes fra én kasse til en anden kasse, og hvert sted kræver man, at de skal være på en bestemt måde, siger Dorrit Lykke Andersen.

- Allerede i børnehaven kræver man, at de sidder alt for meget ned. I skolen skal de også sidde ned, og når de går i fritidsordningen, sidder de igen ned. Det kan skyldes, at der er for lidt plads til at bevæge sig, at de leger stillesiddende lege, kommer for lidt ud, og at børnene i det hele taget har fået frarøvet deres naturlige bevægelyst.

Sid stille, lyder kravet ofte til børnene. Hjemme, i skolen, i institutionen. Men når børnene er urolige, skyldes det måske bare deres naturlige behov for at bevæge sig. Et uroligt barn er ikke nødvendigvis et frækt barn. Det er bare et barn, der ikke længere kan holde ud at sidde på en kropumulig stol.

- Børn er ikke skabt til at sidde på en stol i så mange timer om dagen. Og sådan noget som dobbelttimer har Fanden skabt. Børn har brug for pauser indimellem. Det giver en bedre koncentration.

Dorrit Lykke Andersen er fortaler for kasser i stedet for stole til de små børn både i institution og i skole. En kasse med nobret overflade, som barnet kan sidde på, bruge som bord og flytte rundt med. Eller at man bruger gulvet meget mere. Også indstillelige borde, som børnene kan stå og arbejde ved, er en god løsning.

- Jeg har set mange små børn med muskelknuder så store som dueæg i nakken, fordi de sidder i hestesko i klassen og hele tiden må vride nakken i én bestemt stilling for at se tavlen eller for at se på læreren.

- Det er muligt, at hesteskoformen er god pædagogisk, fordi alle kan se hinanden, men børnene har jo som regel faste pladser, så et barn sidder hver dag og vrider nakken i den samme retning. Hvis de bare flyttede rundt hele tiden, betød det ikke så meget.

Computerbørnene, som Dorrit Lykke Andersen kalder dem, er også et stigende problem. Og det handler ikke om, at hun ikke synes, børn skal lege eller arbejde med computere, men om, at de sidder for dårligt ved computeren, og at de sidder der for længe.

- Ofte ser man, hvordan små børn sidder foran skærmen og dingler med benene, fordi de ikke kan nå jorden. På den måde tilvænner man børnene til at finde sig i dårlige forhold.

- Jeg så et indslag i tv om Futurekids, hvor helt små børn sad med alt for store mus til deres små hænder og uden at kunne nå jorden med benene. Og så taler man hele tiden om, at børnene skal lære at bruge computeren så tidligt som muligt, ellers bliver de en 'lost generation', men kroppen betaler en enorm pris for dette, hvis der ikke er tænkt på ergonomien, siger Dorrit Lykke Andersen.

- Selvfølgelig skal børnene ikke bankes tilbage til stenalderen. De skal gøres parate til den tid, de lever i, men man kunne måske lave nogle mindre mus til de små hænder og sørge for, at deres fødder kunne nå jorden.

Men man kan ikke ergonomisere sig ud af det hele, pointerer hun. En væsentlig del af problemet er også den tid, barnet tilbringer foran computeren. Nogle timer om dagen er i orden, men det er forældrenes ansvar at begrænse computertiden.

I forbindelse med undersøgelser om arbejde foran computeren viser det sig nemlig, at tiden er en meget afgørende faktor for, hvor skadeligt dette arbejde er. Det handler både om det stillesiddende, fastlåste arbejde, og at computeren fastholder ens blik så længe. I et EU-direktiv tales der om maksimalt fire timers arbejde foran en computer i løbet af en hel dag.

- Jeg har hørt kiropraktikere fortælle om drenge i 13-15-års alderen, som kommer til dem med dårlige rygge, fordi de sidder mange timer og spiller på computer hver dag.

Den manglende jordforbindelse for de små fødder, der hænger og dingler, betyder også noget andet. Det er nemlig vigtigt at have jordforbindelse.

- Man skal kunne stå på jorden for at kunne stå fast. For at kunne finde og sætte sine egne grænser.

- Jeg har tænkt på, om det måske er derfor, moden med de tunge sko med kraftige såler er slået igennem lige nu. De unge ønsker ubevidst at signalere, at de er i stand til at stå fast i en omskiftelig tid. Skoene fungerer simpelt hen som blylodder.

En af grundene til, at børn får ondt i ryggen, er, at de har korte hasemuskler, og det påvirker både ryg og knæ. Barnet har svært ved at sidde ret op på en stol, uden at det gør ondt, og resultatet er, at barnet glider ned i stolen, så ryggen kommer til at ligne et C.

Vi lever i et finmotorisk samfund. Vi sidder meget mere ned i dag, end man gjorde tidligere. Men i virkeligheden skal der ikke så meget til for at forebygge nogle af alle generne og sygdommene, mener Dorrit Lykke Andersen.

Stræk er en af løsningerne.

- Der burde være noget, der hed muskelpleje på skoleskemaet. Kroppen skal tænkes ind i hverdagen, og det skal være på en måde, så det er rart. Noget, man gør med glæde.

- Man skal simpelt hen opøve en større kropsbevidsthed. Og med til det hører også at lære, at smerter er advarsler fra kroppen, som man skal lytte til og finde årsagen til. Det er dén, man skal gøre noget ved i stedet for at spise smertestillende piller, som vi ser så ofte i dag. Det kan være, der er noget galt med den stol, man sidder på, eller ved bordet. Måske trænger man til briller, eller måske har man bare ikke bevæget sig nok i løbet af dagen.

- Kroppen skal strækkes, fordi musklerne bliver korte af, at vi sidder så meget. Men man skal lære at strække kroppen rigtigt, så man for eksempel ikke belaster ryggen forkert. Alle idrætslærere burde have et kursus i dette. De er som regel meget fokuserede på boldspil og lege, og det er også godt nok, men det giver ikke børnene kropsbevidsthed.

Dorrit Lykke Andersen understreger, at der ikke findes én rigtig siddestilling. Variation er godt, og når man har siddet stille, skal man bagefter bevæge sig. Har man siddet og arbejdet for eksempel ved computeren, er det vigtigt at strække hænderne og ryggen.

- Indtil 15-16-års alderen har man et bruskskelet, så indtil da er det nemt at forme kroppen - både rigtigt og forkert. Men gode vaner skal læres så tidligt som muligt.

- Faktisk er der allerede i Regeringens Forebyggelsesprogram fra 1989 anbefaling om at sætte muskelpleje på skemaet, men siden dengang er der intet sket i den retning. Det er nærmest gået modsat. I flere af de kommuner, hvor man havde ansat afspændingspædagoger som konsulenter, er en del blevet sparet væk siden, siger Dorrit Lykke Andersen.

Tiden, man bruger foran computeren, er en afgørende faktor for, hvor skadeligt det er