Ti minutter inde i hver time spørger en bestemt elev om lov til at gå på toilettet. Han skal tisse. Til at begynde med finder læreren sig i det, men efterhånden bliver hun sur. Hun kan ikke få eleven til at forstå, at han skal sørge for at gå på toilettet i frikvarteret.

- Hvis man føler sig afmægtig over for et problem, kan man ikke få indflydelse på det. Men ofte skal man blot ændre synsvinkel for at blive i stand til at handle, siger socialpædagog Peter Petersen fra Familiecentret i Vordingborg. Sammen med en kollega underviser han lærerne på Klosternakkeskolen i Præstø i kollegial supervision. Under sine forberedelser til kurset stødte han på en tysk anvisning i, hvordan man får succes med at være en ulykkelig lærer. Anvisningens ti bud opfordrer lærerne til at tænke i paradokser.

- I stedet for at blive sur skal læreren komme eleven i forkøbet. Når en time starter, minder hun eleven om, at han hellere må gå på toilettet med det samme. Eleven vil ikke finde sig i at blive dikteret af læreren, så nu skal han absolut ikke på toilettet. Læreren har brudt det uheldige mønster, fordi hun var bevidst om, at hun kunne få bugt med det med en anden synsvinkel end den traditionelle, siger Peter Petersen.

- Ofte er et problem ikke selve problemet. Problemet er den måde, vi tænker det på, tilføjer Peter Petersen, der har oversat de ti bud fra bogen 'Lehrer lösen Schulprobleme'. Bogen er skrevet af Claudius Hennig og Gustav Keller og er udgivet af Verlag Ludwig Auer, 1993.

-stan