På tværs

Det sociale partnerskab - et must og mantra

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

På Folketingets sidste mødedag inden sommerferien blev der vedtaget ikke mindre end tre nye sociale love til erstatning for bistandsloven. De træder i kraft 1. januar 1998.

Hovedformålet med de nye love er at gøre flere socialt ansvarlige. Der skal samarbejdes med de sociale klienter på en ny måde. Arbejdspladserne skal være mere sociale og rummelige, ligesom det frivillige sociale arbejde skal styrkes.

Håbet er at nedbringe det store antal mennesker, der i for ung alder henvises til et liv med sociale ydelser.

De mange forsøg med såkaldt boligsocialt arbejde udtrykker også forståelsen for, at det offentlige ikke kan klare opgaverne alene. Lokalsamfundene må styrkes, storbyerne opdeles i 'landsbyer' og de mest udsatte områder have hjælp til egentlige kvarterløft.

Hertil kommer indsatsen for det lokale miljøarbejde såsom Agenda 21, byøkologi, grønne guider og nu loven om grønne job i stort tal. Undervisningsministeren har for et par år siden indskærpet skolerne at oplære børn og unge i natur- og miljøbevidsthed.

Håbet er at involvere og ansvarliggøre os på tværs og på en måde, så både mennesker og miljø får et løft. (Det øgede antal biler i de samme lokalsamfund står i skrigende modsætning til denne indsats miljømæssigt som socialt).

Det er lettere sagt end gjort, for vi har ikke meget tradition for at arbejde sammen på tværs af sektorer og inden for opdelingen mellem stat, marked og civilsamfund. Vi kommer nemt på tværs af hinandens enemærker og kulturer.

Skolen har blandt andet gennem SSP-samarbejdet nogen erfaring i samarbejde på tværs. De mest åbensindede og socialt engagerede skoler er også i nærkontakt med deres lokalsamfund og de mange samarbejdspartnere. Det, der nu hedder: Det sociale partnerskab, og hvor vi løfter i flok vel vidende, at vore overordnede mål og interesser er meget forskellige.

Men løftet bliver lettere for den enkelte og i bedste fald også for folkeskolen og dens lærere, der kan stå alt for alene med problemerne i klasse- og lærerværelsernes næsten løsningstomme rum.

Man bliver ikke udbrændt af at løfte i flok.

Nogle bliver endda solbrændte eller får iverens blussende kinder. Lad det være visionen for det lokale sociale partnerskab.

Gunvor Auken er socialrådgiver i Specialarbejderforbundet.